Bekendtgørelse nr. 513 · 2015

Historisk

Bekendtgørelse om Fødevareministeriets Klagecenters opgaver og beføjelser

Bekendtgørelse om Fødevareministeriets Klagecenters opgaver og beføjelser

Dokumentdato: 23. apr. 2015Kildeversion observeret: 27. sep. 2026Kilde kontrolleret: 27. sep. 2026
Arkiveret observation. Du læser en kildeversion fra 27. sep. 2026. Dette er ikke et opslag i retstilstanden på den dato. Se senest hentede version →
Observerede kildeversioner (1)

Hentetidspunkter, ikke ikrafttrædelsesdatoer. Historikken starter ved vores første import.

Kildedokument på Retsinformation ↗ · Betingelser og datakilder

§ 1. · Opgaver og beføjelser§-link ↗

Fødevareministeriets Klagecenter er en myndighed under Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri (Fødevareministeriet).

Stk. 2. Klagecentret behandler klager over afgørelser truffet af institutioner under Fødevareministeriet i første instans efter de i §§ 2-6 nævnte love, tekstanmærkninger, forordninger og anordninger. Klagecentret behandler dog ikke klager over de nævnte institutioners administrative, økonomiske og personalemæssige forhold.

Stk. 3. Klagecentret behandler klager over afgørelser efter de i §§ 2-6 nævnte love, tekstanmærkninger, forordninger og anordninger truffet af andre myndigheder og private eller offentlige institutioner, der har fået delegeret beføjelser på ministeriets område, medmindre andet følger af lovgivningen. Klagecentret behandler dog ikke klager over de nævnte myndigheders og institutioners administrative, økonomiske og personalemæssige forhold.

Stk. 4. Klagecentret behandler klager over afgørelser, der er truffet af de i stk. 2 og 3 nævnte myndigheder og institutioner som led i sagsbehandlingen.

Stk. 5. Klagecentret behandler klager over de i stk. 2 og 3 nævnte myndigheders og institutioners sagsbehandling inden for de områder, der er omfattet af de i §§ 2-6 nævnte love, tekstanmærkninger, forordninger og anordninger. Klagecentret henskyder dog behandlingen af klagen til departementet, hvis behandlingen kan få betydning for den fremtidige tilrettelæggelse af sagsbehandlingen hos de førnævnte myndigheder og institutioner.

§ 2. · Opgaver og beføjelser§-link ↗

Fødevareministeriets Klagecenter behandler klager over afgørelser truffet i medfør af følgende love: 1) Lov om superficiære Fæste- og Lejeforhold. 2) Lov om tilskud til produktudvikling i forarbejdning mv. af jordbrugsprodukter. 3) Lov om tilskud til vikarordninger inden for jordbruget. 4) Lov om jordfordeling mellem landejendomme. 5) Lov om indkøbsforeninger for mindre virksomheder i landdistrikterne. 6) Lov om læhegn og tilskud til læplantning. 7) Lov om ophørsstøtte til erhvervsfiskere. 8) Lov om ophørsstøtte til jordbrugere. 9) Lov om støtte til jordbrugets strukturudvikling og til økologisk produktion inden for jordbrug og fiskeri m.v. 10) Lov om støtte til jordbrugets strukturudvikling og til økologisk jordbrug m.v. 11) Innovationsloven. 12) Lov om Kongeriget Danmarks Fiskeribank. 13) Lov om strukturforanstaltninger vedrørende fiskerisektoren. 14) Lov om hold af dyr. 15) Lov om dyrlæger. 16) Fiskeriudviklingsloven, dog med undtagelse af afgørelser truffet efter indstilling fra de lokale aktionsgrupper. 17) Landdistriktsloven, dog med undtagelse af afgørelser truffet efter indstilling fra de lokale aktionsgrupper. 18) Fiskeriloven. 19) Lov om landdistriktsrelaterede tilskudsordninger m.v. 20) Lov om drift af landbrugsjorder. 21) Lov om dyrkning m.v. af genetisk modificerede afgrøder. 22) Lov om frø, kartofler og planter. 23) Lov om biavl. 24) Lov om planteskadegørere. 25) Lov om Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram. 26) Lov om behandling af oplysninger om brug af plantebeskyttelsesmidler i jordbruget. 27) Landbrugsstøtteloven. 28) Jordfordelingsloven, for så vidt angår afgørelser truffet i medfør af § 27, stk. 1, i lov nr. 535/2005. 29) Lov om plantenyheder. 30) Økologiloven. 31) Lov om gødning og jordforbedringsmidler m.v. 32) Lov om foderstoffer. 33) Lov om fødevarer. 34) Dyreværnsloven. 35) Lov om indendørs hold af smågrise, avls- og slagte-svin. 36) Lov om indendørs hold af gylte, goldsøer og drægtige søer. 37) Lov om udendørs hold af svin. 38) Lov om hold af malkekvæg og afkom af malkekvæg. 39) Lov om hold af slagtekyllinger. 40) Lov om hold af slagtekalkuner. 41) Lov om hold af heste. 42) Lov om hold af hunde. 43) Lov om sikring af dyrepatogener. 44) Lov om randzoner. 45) Lov om landbrugsejendomme. 46) Lov om apoteksvirksomhed. 47) Lov om Landdistriktsfonden. 48) Lov om Hav- og Fiskerifonden.

§ 3. · Opgaver og beføjelser§-link ↗

Fødevareministeriets Klagecenter behandler klager over afgørelser truffet i medfør af tekstanmærkning nr. 148, nr. 151, nr. 154, nr. 157-159, nr. 162-163, nr. 165-166 og nr. 168 ad § 24 på finansloven.

§ 4. · Opgaver og beføjelser§-link ↗

Fødevareministeriets Klagecenter behandler klager over afgørelser truffet i medfør af artiklerne 10, 11 eller 23 i Rådets forordning nr. 1/2005 af 22. december 2004 om beskyttelse af dyr under transport og dermed forbundne aktiviteter og om ændring af direktiv 64/432/EØF og 93/199/EF og forordning (EF) nr. 1255/97 samt artiklerne 6-9 og 12-14 i Rådets forordning (EF) nr. 3/2008 af 17. december 2007 om oplysningskampagner og salgsfremstød for landbrugsprodukter på det indre marked og i tredjelande.

§ 5. · Opgaver og beføjelser§-link ↗

Fødevareministeriets Klagecenter behandler klager over afgørelser truffet i medfør af anordning nr. 523 af 8. juni 2004 om ikrafttræden for Grønland af lov om fødevarer m.m., anordning nr. 524 af 8. juni 2004 om ikrafttræden for Grønland af lov om sygdomme og infektioner hos dyr og anordning nr. 525 af 8. juni 2004 om ikrafttræden for Grønland af lov om dyrlægegerning m.v., jf. bekendtgørelse nr. 1202 af 13. december 2012 om Fødevarestyrelsens og Grønlands Selvstyres opgaver og beføjelser i Grønland på den del af fødevare- og veterinærområdet, der administreres af fødevareministeren.

§ 6. · Opgaver og beføjelser§-link ↗

Fødevareministeriets Klagecenter behandler klager over afgørelser om aktindsigt truffet i medfør af forvaltningsloven og lov om offentlighed i forvaltningen, jf. bekendtgørelse nr. 38 af 15. januar 2014 om afgørelse i sager om aktindsigt efter forvaltningsloven og lov om offentlighed i forvaltningen og klage over sagsbehandlingstiden i sådanne aktindsigtssager på Fødevareministeriets område, samt afgørelser om aktindsigt truffet i medfør af lov om aktindsigt i miljøoplysninger.

§ 7. · Klageadgang m.v.§-link ↗

Klagefristen er 4 uger for afgørelser truffet efter de i § 2, nr. 3, nr. 6-28, nr. 30-48, nævnte love og de i § 3 nævnte tekstanmærkninger nr. 148, nr. 151, nr. 154, nr. 157, nr. 159, nr. 162-163, nr. 165 og nr. 168 samt for afgørelser truffet af Fødevarestyrelsen efter de i § 5 nævnte anordninger. Klagen skal indgives gennem den myndighed eller institution, der har truffet afgørelsen.

Stk. 2. Klage over afgørelser truffet efter de i § 2, nr. 1-5, eller nr. 29, og § 4 nævnte love og forordninger, de i § 3 nævnte tekstanmærkninger nr. 158 og nr. 166 samt afgørelser truffet af Grønlands Selvstyre efter de i § 5 nævnte anordninger kan indgives gennem den myndighed eller institution, der har truffet afgørelsen.

Stk. 3. Klage over sagsbehandlingen, jf. § 1, stk. 5, kan indgives gennem den myndighed eller institution, der har behandlet sagen.

Stk. 4. Klagen skal være skriftlig, hvis der er fastsat bestemmelser herom for det pågældende lovgivningsområde.

Stk. 5. For afgørelser truffet efter de i § 2, nr. 6-28, nr. 30-45 eller nr. 47-48, nævnte love og de i § 3 nævnte tekstanmærkninger nr. 148, nr. 151, nr. 154, nr. 157, nr. 159, nr.162-163, nr.165 og nr.168 samt for afgørelser truffet af Fødevarestyrelsen efter de i § 5 nævnte anordninger kan Fødevareministeriets Klagecenter inden for 6 måneder efter afgørelsen se bort fra overskridelse af klagefristen, når overskridelsen af særlige grunde er undskyldelig. For afgørelser truffet efter den i § 2, nr. 46, nævnte lov kan Fødevareministeriets Klagecenter i særlige tilfælde behandle en klage indgivet efter klagefristens udløb.

Stk. 6. Afgørelser truffet af klagecentret i klagesager kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, bortset fra afgørelser truffet efter de i § 2, nr. 1-6, eller nr. 29, nævnte love, afgørelser truffet efter de i § 3 nævnte tekstanmærkninger nr. 158 og nr. 166, afgørelser truffet efter de i § 4 nævnte forordninger samt afgørelser truffet af Grønlands Selvstyre efter de i § 5 nævnte anordninger.

§ 8. · Ikrafttræden§-link ↗

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. maj 2015.

Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 560 af 28. maj 2014 om Fødevareministeriets Klagecenters opgaver og beføjelser ophæves.