§ 1.§-link ↗
Undervisning af kørelærere med henblik på gennemførelse af obligatorisk efteruddannelse skal foregå i overensstemmelse med undervisningsplan for efteruddannelse af kørelærere, der er optaget som bilag til denne bekendtgørelse.
§ 2.§-link ↗
Efteruddannelsen skal gennemføres på et af Rigspolitiet godkendt efteruddannelsescenter.
§ 3. · Ansøgning og godkendelse§-link ↗
Godkendelse meddeles efter skriftlig ansøgning til et efteruddannelsescenter, som med hensyn til sine økonomiske forhold og omstændighederne i øvrigt vurderes at have de nødvendige forudsætninger for at drive efteruddannelsesvirksomhed på en sådan måde, at kravene til efteruddannelsen opfyldes.
Stk. 2. Der kan knyttes vilkår til godkendelsen.
Stk. 3. Godkendelsen gælder i 5 år. Godkendelsen kan fornyes, såfremt efteruddannelsescentret fortsat opfylder betingelserne i stk. 1.
§ 4. · Ansøgning og godkendelse§-link ↗
En ansøgning om godkendelse efter § 3 indsendes til Rigspolitiet på et særligt skema og skal indeholde følgende: 1) Et undervisningsprogram med angivelse af, hvilke kurser der udbydes, og oplysning om, hvilke undervisningsmetoder der vil blive anvendt. 2) Navnet på den kursusleder, der skal være særligt godkendt kørelærer, og som skal føre tilsyn med det enkelte efteruddannelseshold. 3) Oplysninger om undervisernes kvalifikationer og kompetenceområder. 4) Oplysninger om undervisningslokaler og undervisningsmaterialer. 5) Oplysninger om betingelser for deltagelse i undervisningen, herunder deltagerantal.
§ 5. · Ansøgning og godkendelse§-link ↗
Efteruddannelsescentre, der er omfattet af § 3, skal oplyse kursister om, at Rigspolitiet har godkendt efteruddannelsescentret og dettes uddannelsesaktivitet. Efteruddannelsescentret skal gøre oplysningerne tilgængelige for kursisten og sikre, at de bliver meddelt denne klart og entydigt og i god tid inden indgåelse af aftale om uddannelsen.
Stk. 2. Efteruddannelsescentret skal optage kursister uanset disses eventuelle organisatoriske tilhørsforhold.
Stk. 3. Efteruddannelsescentret udsteder bevis for gennemgang af efteruddannelseskurset til hver enkelt kursist.
§ 6. · Krav til undervisere og udstyr§-link ↗
Undervisere skal have 1) pædagogisk uddannelse og erfaring samt 2) indgående og aktuel faglig viden og kompetencer inden for det område, som vedkommende underviser i.
Stk. 2. Det af Rigspolitiet godkendte efteruddannelsescenter har ansvaret for undervisernes kvalifikationer og har ansvaret for, at underviserne gennemfører den nødvendige kvalificering.
§ 7. · Krav til undervisere og udstyr§-link ↗
Efteruddannelsescentret har ansvaret for, at det har tilstrækkeligt udstyr til rådighed, som er relevant og nødvendigt for at sikre varetagelse af den efteruddannelsesvirksomhed, som uddannelsescentret er godkendt til at drive. Udstyret skal være tidssvarende og afspejle normal standard i branchen.
§ 8. · Tilsyn§-link ↗
Rigspolitiet fører tilsyn med efteruddannelsescentre godkendt i henhold til denne bekendtgørelse.
Stk. 2. Efter begæring fra Rigspolitiet skal et godkendt efteruddannelsescenter give adgang til centret med tilhørende lokaler, udlevere dokumenter, som relaterer sig til den godkendte efteruddannelse, og bistå ved tilsynet.
§ 9. · Tilsyn§-link ↗
Et godkendt efteruddannelsescenter er forpligtet til at underrette Rigspolitiet, hvis der sker ændringer i uddannelsescentrets forhold af betydning for godkendelsen som efteruddannelsescenter, jf. §§ 2 og 3.
§ 10. · Tilbagekaldelse af godkendelse§-link ↗
Rigspolitiet kan tilbagekalde en godkendelse udstedt til et efteruddannelsescenter, hvis 1) efteruddannelsescentret groft eller gentagne gange har overtrådt vilkårene for godkendelsen, 2) der ikke har været drevet uddannelsesvirksomhed indenfor de seneste 12 måneder, eller 3) efteruddannelsescentret anmoder herom.
§ 11. · Tilbagekaldelse af godkendelse§-link ↗
Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. marts 2015.