Bekendtgørelse nr. 172 · 2015

Historisk

Bekendtgørelse om særlige gymnasiale fag m.v. til brug for erhvervsuddannelser

Bekendtgørelse om særlige gymnasiale fag m.v. til brug for erhvervsuddannelser

Dokumentdato: 23. feb. 2015Kildeversion observeret: 27. sep. 2026Kilde kontrolleret: 27. sep. 2026
Arkiveret observation. Du læser en kildeversion fra 27. sep. 2026. Dette er ikke et opslag i retstilstanden på den dato. Se senest hentede version →
Observerede kildeversioner (1)

Hentetidspunkter, ikke ikrafttrædelsesdatoer. Historikken starter ved vores første import.

Kildedokument på Retsinformation ↗ · Betingelser og datakilder

Kapitel 1 · Særlige gymnasiale fag til brug for eux-forløb

§ 1.§-link ↗

Målene for og indholdet af undervisningen i følgende fag fremgår af de respektive læreplaner som beskrevet i bilag 1. I-1. IX (i parentes er angivet fagets uddannelsestid i timer a 60 minutter inden eventuel afkortning efter reglerne for den enkelte erhvervsuddannelse): 1) Biologi B, jf. bilag 1. I (uddannelsestid: 200). 2) Dansk A, jf. bilag 1. II (uddannelsestid: 260). 3) Engelsk B, jf. bilag 1. III (uddannelsestid: 210). 4) Informationsteknologi B, jf. bilag 1. IV (uddannelsestid: 200 timer). 5) Teknikfag B – Byggeri og energi, jf. bilag 1. V (uddannelsestid: 200). 6) Teknikfag B – Design og produktion, jf. bilag 1. VI (uddannelsestid: 200). 7) Teknikfag B – Proces, levnedsmiddel og sundhed, jf. bilag 1. VII (uddannelsestid: 200). 8) Teknologi B, jf. bilag 1. VIII (uddannelsestid: 200). 9) Virksomhedsøkonomi B, jf. bilag 1. IX (uddannelsestid: 225 timer).

§ 2.§-link ↗

Et fag efter § 1 skal eller kan indgå i et forløb, der kan give ret til eux-bevis (eux-forløb), hvis det fremgår af reglerne for den pågældende erhvervsuddannelse. I disse tilfælde fremgår det, om og i hvilket omfang den i § 1 anførte uddannelsestid afkortes efter § 3, stk. 4, i lov om studiekompetencegivende eksamen i forbindelse med erhvervsuddannelse (eux) m.v., når faget indgår i eux-forløbet.

Kapitel 2 · Eksamensprojekt og større skriftlig opgave i eux-forløb

§ 3.§-link ↗

I ethvert eux-forløb skal indgå følgende, jf. læreplanerne i bilag 2. I-2. II (i parentes er angivet en uddannelsestid i timer a 60 minutter inden eventuel afkortning efter reglerne for den enkelte erhvervsuddannelse): 1) Eksamensprojekt, jf. bilag 2. I (uddannelsestid: 25 timer). 2) Større skriftlig opgave, jf. bilag 2. II (uddannelsestid: 25 timer).

Kapitel 3 · Andre særlige gymnasiale fag

§ 4.§-link ↗

Målene for og indholdet af undervisningen i følgende fag, jf. § 6 i lov om studiekompetencegivende eksamen i forbindelse med erhvervsuddannelse (eux) m.v., fremgår af læreplanen som beskrevet i bilag 3. I (i parentes er angivet fagets uddannelsestid og et minimum for elevtid i timer a 60 minutter): 1) Dansk B, jf. bilag 3. I (uddannelsestid/elevtid: 180/50).

Kapitel 4 · Ikrafttræden

§ 5.§-link ↗

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. august 2015.

Stk. 2. Samtidig ophæves bekendtgørelse nr. 880 af 2. juli 2013 om særlige studierettede fag m.v. til brug for erhvervsuddannelser.