Bekendtgørelse nr. 170 · 2015

Historisk

Stofbekendtgørelsen

Bekendtgørelse om brug af kemiske stoffer og blandinger i bekæmpelsesmidler

Dokumentdato: 19. feb. 2015Kildeversion observeret: 27. sep. 2026Kilde kontrolleret: 27. sep. 2026
Arkiveret observation. Du læser en kildeversion fra 27. sep. 2026. Dette er ikke et opslag i retstilstanden på den dato. Se senest hentede version →
Observerede kildeversioner (1)

Hentetidspunkter, ikke ikrafttrædelsesdatoer. Historikken starter ved vores første import.

Kildedokument på Retsinformation ↗ · Betingelser og datakilder

§ 1.§-link ↗

Denne bekendtgørelse indeholder lister over stoffer, som EU-Kommissionen har vurderet og besluttet enten at optage eller ikke-optage som aktivstoffer til biocidforordningen og plantebeskyttelsesmiddelforordningen. Bekendtgørelsen indeholder tillige en liste over stoffer, som Miljøstyrelsen har vurderet i henhold til § 15 i bekendtgørelse om bekæmpelsesmidler og tilladt eller afslået til brug i bekæmpelsesmidler, der ikke er omfattet af biocidforordningen.

§ 2.§-link ↗

Bilag 1 indeholder en liste over aktivstoffer, som EU-Kommissionen har besluttet at optage som aktivstoffer til biocid­mid­ler inden den 15. juli 2013.

§ 3.§-link ↗

Bilag 2 indeholder en liste over aktivstoffer, der har været opført på bilag II til Kommissionens forordning (EF) nr. 1451/2007, og som EU-Kommissionen har besluttet ikke at optage på listen over godkendte aktivstoffer til biocidmidler.

§ 4.§-link ↗

Bilag 3 indeholder en liste over plantebeskyttelsesmidler, for hvilke der er meddelt en afviklingsperiode efter plan­te­be­skyt­telsesmiddelforordningens artikel 46.

§ 5.§-link ↗

Bilag 4 indeholder en liste over plantebeskyttelsesmidler, som ikke må besiddes efter den 2. september eller 15. de­cem­ber 2012.

§ 6.§-link ↗

Bilag 5 indeholder en liste over aktivstoffer, som Miljøstyrelsen har vurderet efter § 15 i bekendtgørelse om bekæmpel­ses­midler.

§ 7.§-link ↗

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. marts 2015.

Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 1108 af 10. oktober 2014 om brug af kemiske stoffer og blandinger i bekæmpelsesmidler ophæves.