Bekendtgørelse nr. 169 · 2015

Historisk

Bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelse inden for jordbrug (jordbrugsteknolog)

Bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelse inden for jordbrug (jordbrugsteknolog)

Dokumentdato: 16. feb. 2015Kildeversion observeret: 27. sep. 2026Kilde kontrolleret: 27. sep. 2026
Arkiveret observation. Du læser en kildeversion fra 27. sep. 2026. Dette er ikke et opslag i retstilstanden på den dato. Se senest hentede version →
Observerede kildeversioner (1)

Hentetidspunkter, ikke ikrafttrædelsesdatoer. Historikken starter ved vores første import.

Kildedokument på Retsinformation ↗ · Betingelser og datakilder

§ 1.§-link ↗

Formålet med erhvervsakademiuddannelsen inden for jordbrug er at kvalificere den uddannede til selvstændigt at kunne varetage arbejde med at planlægge, organisere og gennemføre opgaver i forbindelse med formidling, rådgivning, produktion og ledelse inden for jordbrug.

Stk. 2. Den uddannede skal have viden, færdigheder og kompetencer som angivet i bilag 1.

§ 2.§-link ↗

Uddannelsen, der er en fuldtidsuddannelse, er normeret til 120 ECTS-point. 60 ECTS-point svarer til en fuldtidsstuderendes arbejde i 1 år.

Stk. 2. Erhvervsakademiuddannelsen inden for jordbrug giver den uddannede ret til at anvende titlen jordbrugsteknolog AK. Den engelske titel er AP Graduate in Agro Business and Landscape Management.

Stk. 3. Uddannelsens engelske betegnelse er Academy Profession Degree Programme in Agro Business and Landscape Management.

§ 3.§-link ↗

Uddannelsen består af følgende: 1) Obligatoriske uddannelseselementer med et samlet omfang på 40 ECTS-point, der er fælles for de studerende. 2) 6 studieretninger, der hver har et omfang på 40 ECTS-point, og hvoraf den studerende vælger én: a) Jordbrugsøkonomi og ledelse. b) Bygninger og teknik. c) Husdyrproduktion. d) Planteproduktion. e) Landskab og anlæg. f) Miljø og natur. 3) Praktik med et samlet omfang på 15 ECTS-point. 4) Valgfri uddannelseselementer, der for den enkelte studerende har et samlet omfang på 10 ECTS-point. 5) Afsluttende eksamensprojekt på 15 ECTS-point.

Stk. 2. De obligatoriske uddannelseselementer, jf. stk. 1, nr. 1, tilrettelægges inden for følgende kerneområder: 1) Globalisering. 2) Erhvervs- og virksomhedslære. 3) Ledelse og kommunikation. 4) Jordbrugets styringssystemer.

Stk. 3. Studieretningen inden for jordbrugsøkonomi og ledelse, jf. stk. 1, nr. 2, litra a, tilrettelægges inden for følgende kerneområder: 1) Analyse, budget, etablering og skat. 2) Ledelse og strategi. 3) Jordbrugsøkonomisk regnskab og makroøkonomi.

Stk. 4. Studieretningen inden for bygninger og teknik, jf. stk. 1, nr. 2, litra b, tilrettelægges inden for følgende kerneområder: 1) Grundlæggende jordbrugsteknik. 2) Anvendt jordbrugsmekanisering. 3) Anvendt jordbrugsbyggeri.

Stk. 5. Studieretningen inden for husdyrsproduktion, jf. stk. 1, nr. 2, litra c, tilrettelægges inden for følgende kerneområder: 1) Husdyrbiologi. 2) Husdyrproduktion og avl. 3) Produktionsplanlægning.

Stk. 6. Studieretningen inden for planteproduktion, jf. stk. 1, nr. 2, litra d, tilrettelægges inden for følgende kerneområder: 1) Planter og jord. 2) Plantedyrkning og -kendskab. 3) Produktionsplanlægning og -økonomi.

Stk. 7. Studieretningen inden for landskab og anlæg, jf. stk. 1, nr. 2, litra e, tilrettelægges inden for følgende kerneområder: 1) Projektering og anlæg af grønne områder og urbane miljøer. 2) Drift og pleje af grønne områder og urbane miljøer.

Stk. 8. Studieretningen inden for miljø og natur, jf. stk. 1, nr. 2, litra f, tilrettelægges inden for følgende kerneområder: 1) Natur, økologi og miljø. 2) Projektering og pleje. 3) Landskabs- og miljøforvaltning.

§ 4.§-link ↗

I øvrigt gælder de regler om erhvervsakademiuddannelser, der er fastsat i bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser.

§ 5.§-link ↗

Styrelsen for Videregående Uddannelser kan tillade fravigelse af bekendtgørelsen som led i forsøg. Ved forsøg fastsættes samtidig varighed og rapporteringsform.

Stk. 2. Styrelsen kan dispensere fra bekendtgørelsen, når det findes begrundet i usædvanlige forhold.

§ 6.§-link ↗

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. august 2015 og finder anvendelse for studerende, der påbegynder uddannelsen den 1. august 2015 eller senere.

Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 712 af 6. juli 2009 om erhvervsakademiuddannelse inden for jordbrug (jordbrugsteknolog AK) ophæves.

Stk. 3. Uddannelsesinstitutionen kan tilrettelægge overgangsordninger, således at studerende, der følger uddannelsen til jordbrugsteknolog efter reglerne i den i stk. 2 nævnte bekendtgørelse, kan fuldføre uddannelsen efter reglerne i denne bekendtgørelse.