Ændringsbekendtgørelse nr. 20 · 2015

Historisk

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om anvendelse af test i folkeskolen m.v.

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om anvendelse af test i folkeskolen m.v.

Dokumentdato: 16. jan. 2015Kildeversion observeret: 27. sep. 2026Kilde kontrolleret: 27. sep. 2026
Arkiveret observation. Du læser en kildeversion fra 27. sep. 2026. Dette er ikke et opslag i retstilstanden på den dato. Se senest hentede version →
Observerede kildeversioner (1)

Hentetidspunkter, ikke ikrafttrædelsesdatoer. Historikken starter ved vores første import.

Kildedokument på Retsinformation ↗ · Betingelser og datakilder

§ 1§-link ↗

I bekendtgørelse nr. 1000 af 26. oktober 2009 om anvendelse af test i folkeskolen m.v. foretages følgende ændringer: 1. Indledningen affattes således: I medfør af § 13, stk. 3, og § 55 c i lov om folkeskolen, jf. lovbekendtgørelse nr. 665 af 20. juni 2014, som ændret ved lov nr. 1539 af 27. december 2014, fastsættes: 2. § 5 ophæves, og i stedet indsættes: § 5. En test som nævnt i § 1 har en varighed på 45 minutter. Testtiden kan forlænges, hvis dette er nødvendigt for at tilvejebringe et tilstrækkeligt grundlag for vurdering af elevens resultat. Stk. 2. Der er i bilag 1 til denne bekendtgørelse fastsat nærmere regler om praktiske og proceduremæssige forhold i forbindelse med afvikling af test. 3. Overskriften før § 7 og § 7 ophæves, og i stedet indsættes: Erstatningstest ved sygdom m.v. § 7. En elev, der har været forhindret i at gennemføre en test som nævnt i § 1, skal gennemføre testen snarest muligt i den ordinære testperiode. Kan testen ikke gennemføres i den ordinære testperiode, skal eleven gennemføre en erstatningstest, jf. stk. 2. Stk. 2. Erstatningstest afvikles i perioden maj - juni i det skoleår, hvori testen er placeret. Stk. 3. Skolens leder skal sikre, at der reserveres en ny tid i testsystemet for afholdelse af erstatningstest som nævnt i stk. 2, og at eleven tilmeldes hertil.

§ 2§-link ↗

Bekendtgørelsen træder i kraft den 18. januar 2015.