Bekendtgørelse nr. 1560 · 2014

Historisk

Bekendtgørelse om den regionale uddannelsespulje

Bekendtgørelse om den regionale uddannelsespulje

Dokumentdato: 23. dec. 2014Kildeversion observeret: 27. sep. 2026Kilde kontrolleret: 27. sep. 2026
Arkiveret observation. Du læser en kildeversion fra 27. sep. 2026. Dette er ikke et opslag i retstilstanden på den dato. Se senest hentede version →
Observerede kildeversioner (1)

Hentetidspunkter, ikke ikrafttrædelsesdatoer. Historikken starter ved vores første import.

Kildedokument på Retsinformation ↗ · Betingelser og datakilder

§ 1. · Indhold§-link ↗

Denne bekendtgørelse indeholder bestemmelser om den regionale uddannelsespuljes anvendelsesområde, fordeling, udbetaling, administration, regnskabsaflæggelse, revision samt evt. tilbageførelse af den bevilling, der er afsat til den regionale uddannelsespulje.

Stk. 2. Formålet med den regionale uddannelsespulje er, at give mulighed for, at flere dagpengemodtagere kan få korte, erhvervsrettede uddannelsesforløb – specifikt inden for områder, hvor der forventes jobåbninger inden for de næste 6 måneder.

§ 2. · Anvendelsesområde§-link ↗

Jobcenteret kan efter reglerne i § 33 b i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats give tilbud om vejledning og opkvalificering i form af korte, erhvervsrettede uddannelsesforløb til dagpengemodtagere fra første ledighedsdag.

Stk. 2. Kommunerne kan med midler fra den regionale uddannelsespulje få dækket 80 procent af driftsudgifterne til køb af korte, erhvervsrettede uddannelsesforløb, der fremgår af den regionale positivliste i det RAR-område, hvor kommunen er beliggende.

Stk. 3. Den regionale positivliste udarbejdes af Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering efter drøftelse og godkendelse af de regionale arbejdsmarkedsråd. jf. kapitel 5 i lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v.

Stk. 4. . Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering offentliggør de regionale positivlister den 1. april og de opdaterede regionale positivlister den 1. oktober.

Stk. 5. Det er tidspunktet for kommunens bevilling af det pågældende korte, erhvervsrettede uddannelsesforløb, og ikke uddannelsesforløbets starttidspunkt, der er afgørende for, om kommunerne kan anvende midlerne fra den regionale uddannelsespulje til køb af uddannelsesforløbet, hvis uddannelsesforløbet ikke længere fremgår af den regionale positivliste.

§ 3. · Fordeling af tilsagn om tilskud fra den regionale uddannelsespulje§-link ↗

Der afsættes årligt en bevilling til den regionale uddannelsespulje.

Stk. 2. Den regionale uddannelsespulje administreres af Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering.

Stk. 3. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering fordeler årets bevilling og afgiver tilsagn om tilskud til kommunerne ved årets start.

Stk. 4. Fordelingen foretages ud fra objektive kriterier på baggrund af kommunernes andel af ledighedsberørte dagpengemodtagere. Der udmeldes ikke et minimumsbeløb til kommunerne.

Stk. 5. Ved afgivelse af tilsagn om tilskud udmelder Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering en maksimal tilskudsramme, som kommunen kan anvende til køb af korte, erhvervsrettede uddannelsesforløb i tilskudsperioden.

§ 4. · Uforbrugte tilsagn om tilskud§-link ↗

Styrelsen for Arbejdsmarked og rekruttering kan på baggrund af de indsendte regnskaber foretage genudmelding året efter af eventuelt mindreforbrug af de udmeldte tilsagn om tilskud til kommunerne.

§ 5. · Kommunernes bogføring, opgørelse, regnskab og revision af tilskud§-link ↗

Kommuner, der modtager tilsagn om tilskud, jf. § 3, skal foretage en fuldstændig og løbende bogføring i kommunens regnskab af samtlige udgifter og indtægter, der afholdes eller modtages i henhold til denne bekendtgørelse.

Stk. 2. Kommunerne skal kunne oplyse om antallet af personer, der har modtaget tilbud, der er finansieret med midler fra den regionale uddannelsespulje.

Stk. 3. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering kan indhente oplysninger om, hvilke uddannelsesforløb kommunerne har ydet støtte til.

Stk. 4. Konteringen af indtægter og udgifter skal i øvrigt følge de regler, som Økonomi- og Indenrigsministeriet fastsætter i det kommunale budget- og regnskabssystem.

§ 6. · Kommunernes bogføring, opgørelse, regnskab og revision af tilskud§-link ↗

Kommuner, der modtager tilskud, jf. § 3, skal udarbejde et særskilt regnskab over deres udgifter til indsatsen.

Stk. 2. Kommunen skal indsende det revisionspåtegnet regnskab til Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering.

Stk. 3. Frist for indsendelse af det revisionspåtegnede regnskab for anvendelse af årets tilsagn om tilskud til Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering er 1. april i det efterfølgende år.

Stk. 4. Regnskab og revision m.v. skal følge de retningslinjer, der fremgår af bekendtgørelse om administration af tilskud fra puljer under Arbejdsmarkedsstyrelsens og Styrelsen for Fastholdelse og Rekrutterings områder.

§ 7. · Ikrafttrædelsen og overgangsbestemmelser§-link ↗

Bekendtgørelsen træder i kraft 1. januar 2015.

Stk. 2. Den regionale uddannelsespulje, jf. § 33 b i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, administreres indtil 1. april 2015 efter en positivliste for den regionale uddannelsespulje, som Beskæftigelsesministeriet har udarbejdet med virkning fra 1. januar 2015.