Bekendtgørelse nr. 1547 · 2014

Gældende

Bekendtgørelse om orientering af pensionskassemedlemmer og forsikringskunder m.v. om muligheder og rettigheder i tilknytning til pensions- eller forsikringsordninger

Bekendtgørelse om orientering af pensionskassemedlemmer og forsikringskunder m.v. om muligheder og rettigheder i tilknytning til pensions- eller forsikringsordninger

Dokumentdato: 23. dec. 2014Kildeversion observeret: 27. sep. 2026Kilde kontrolleret: 27. sep. 2026
Arkiveret observation. Du læser en kildeversion fra 27. sep. 2026. Dette er ikke et opslag i retstilstanden på den dato. Se senest hentede version →
Observerede kildeversioner (1)

Hentetidspunkter, ikke ikrafttrædelsesdatoer. Historikken starter ved vores første import.

Kildedokument på Retsinformation ↗ · Betingelser og datakilder

§ 1. · Orientering af forsikrings- og pensionsselskabers kunder om muligheder og rettigheder§-link ↗

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering samkør­er nødvendige oplysninger i det fælles datagrundlag med oplysninger fra forsikrings- og pensionsselskaber m.v. om hvilke personer, der er kunde eller medlem i det enkelte forsikrings- og pensionsselskab m.v., og som har en relevant forsikrings- eller pensionsordning, til brug for orientering af kunder og medlemmer af forsikrings- og pensionsselskaber m.v. om muligheder og rettigheder efter den enkelte forsikrings- eller pensionsordning, jf. § 46 i lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v.

Stk. 2. Resultatet af samkøringen anvendes til orientering af kunderne eller medlemmerne af det enkelte forsikrings- og pensionsselskab m.v. om de muligheder og rettigheder, der kan være indeholdt i den enkelte forsikrings- eller pensionsordning.

Stk. 3. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering fremgår som afsender af orienteringsbreve til forsikrings- og pensionsselskabets medlemmer og kunder, hvori personen gøres opmærksom på mulighederne for at kontakte sit forsikrings- eller pensionsselskab m.v. for at få nærmere information og vejledning om muligheder og rettigheder i forsikrings- eller pensionsordningen.

Stk. 4. Forsikrings- og pensionsselskabet m.v. modtager ikke oplysninger om, hvilke personer, jf. stk. 2, som Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering sender orienteringsbreve til.

§ 2. · Tilslutnings- og samarbejdsaftale§-link ↗

Det enkelte forsikrings- og pensionsselskab m.v. beslutter, om de ønsker at anvende muligheden for samkøring af kunde- og medlemsoplysninger med oplysninger i det fælles datagrundlag, jf. § 1.

Stk. 2. Der skal indgås en tilslutnings- og samarbejdsaftale mellem Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering og det enkelte forsikrings- og pensionsselskab m.v., der ønsker at anvende løsningen. I tilslutnings- og samarbejdsaftalen fastlægger Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering de nærmere vilkår for tilslutning til løsningen herunder om leveranceform, it-sikkerhed, grænsefladebeskrivelser, test før ibrugtagning m.v.

§ 3. · Dataansvar§-link ↗

De enkelte forsikrings- og pensionsselskaber m.v. er hver især dataansvarlige i relation til videregivelsen af oplysninger om egne kunder og medlemmer til Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, herunder for at opfylde relevante krav af persondataretlig karakter i forbindelse med videregivelsen.

Stk. 2. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering er dataansvarlig for behandlingsaktiviteter i forbindelse med samkøringen og for at orientere de personer, hvor der er match mellem oplysninger i det fælles datagrundlag og en relevant forsikringsdækning m.v.

§ 4. · Økonomi§-link ↗

Forsikrings- og pensionsselskaber m.v., der ønsker at gøre brug af ordningen, afholder samtlige udgifter til udvikling, vedligeholdelse og drift af ordningen. De nærmere vilkår fremgår i tilslutnings- og samarbejdsaftalen, jf. § 2, stk. 2.

Stk. 2. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering fakturerer tilsluttede forsikrings- og pensionsselskaber i henhold til vilkårene i tilslutnings- og samarbejdsaftalen.

§ 5. · Ikrafttrædelse§-link ↗

Bekendtgørelsen træder i kraft 1. januar 2015.