Bekendtgørelse nr. 1409 · 2014

Gældende

Bekendtgørelse for Grønland om regulering af gebyrer efter lov for Grønland om udlændinges adgang til opholds- og arbejdstilladelse i anlægsfasen af et storskalaprojekt

Bekendtgørelse for Grønland om regulering af gebyrer efter lov for Grønland om udlændinges adgang til opholds- og arbejdstilladelse i anlægsfasen af et storskalaprojekt

Dokumentdato: 12. dec. 2014Kildeversion observeret: 27. sep. 2026Kilde kontrolleret: 27. sep. 2026
Arkiveret observation. Du læser en kildeversion fra 27. sep. 2026. Dette er ikke et opslag i retstilstanden på den dato. Se senest hentede version →
Observerede kildeversioner (1)

Hentetidspunkter, ikke ikrafttrædelsesdatoer. Historikken starter ved vores første import.

Kildedokument på Retsinformation ↗ · Betingelser og datakilder

§ 1.§-link ↗

I medfør af § 2, stk. 6, i lov nr. 715 af 25. juni 2014 for Grønland om udlændinges adgang til opholds- og arbejdstilladelse i anlægsfasen af et storskalaprojekt, reguleres de i lovens § 2, stk. 1-3, nævnte beløb fra og med 2015 en gang årligt den 1. januar efter satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent. De regulerede beløb afrundes til det nærmeste beløb, som er deleligt med 5 kr.

Stk. 2. Satsreguleringsprocenten for 2015 udgør 1,5, jf. § 1 i bekendtgørelse nr. 942 af 25. august 2014 om satsreguleringsprocenten, tilpasningsprocenten og satstilpasningsprocenten samt puljebeløbet for finansåret 2015.

§ 2.§-link ↗

Med virkning for perioden fra den 1. januar 2015 til den 31. december 2015 udgør det i lovens § 2, stk. 1, nævnte beløb 620 kr.

Stk. 2. Med virkning for perioden fra den 1. januar 2015 til den 31. december 2015 udgør det i lovens § 2, stk. 2, nævnte beløb 700 kr.

Stk. 3. Med virkning for perioden fra den 1. januar 2015 til den 31. december 2015 udgør det i lovens § 2, stk. 3, nævnte beløb 805 kr.

§ 3.§-link ↗

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2015.