Bekendtgørelse nr. 1382 · 2014

Historisk

Bekendtgørelse om brandværnsforanstaltninger for forsamlingstelte, salgsområder og campingområder, der ikke er omfattet af campingreglementet

Bekendtgørelse om brandværnsforanstaltninger for forsamlingstelte, salgsområder og campingområder, der ikke er omfattet af campingreglementet

Dokumentdato: 15. dec. 2014Kildeversion observeret: 27. sep. 2026Kilde kontrolleret: 27. sep. 2026
Arkiveret observation. Du læser en kildeversion fra 27. sep. 2026. Dette er ikke et opslag i retstilstanden på den dato. Se senest hentede version →
Observerede kildeversioner (1)

Hentetidspunkter, ikke ikrafttrædelsesdatoer. Historikken starter ved vores første import.

Kildedokument på Retsinformation ↗ · Betingelser og datakilder

§ 1. · Anvendelsesområde og formål§-link ↗

Hermed offentliggøres i bilag 1 driftsmæssige forskrifter for forsamlingstelte, salgsområder og campingområder, der ikke er omfattet af campingreglementet.

Stk. 2. Tekniske specifikationer, der er henvist til i bilag 1, indføres ikke i Lovtidende.

Stk. 3. Ved tekniske specifikationer, jf. stk. 2, forstås danske, europæiske eller internationale standarder, guidelines, normer, klassificeringer, anvisninger, vejledninger, retningslinjer eller tekniske definitioner m.v.

Stk. 4. De tekniske specifikationer, som ikke indføres i Lovtidende, jf. stk. 2, kan i stedet gennemses hos Beredskabsstyrelsen eller købes hos den pågældende udsteder.

Stk. 5. De tekniske specifikationer, som ikke indføres i Lovtidende, jf. stk. 2, er gældende, selvom de ikke foreligger på dansk.

§ 2. · Anvendelsesområde og formål§-link ↗

Forsamlingstelte, salgsområder og campingområder skal placeres, indrettes og benyttes på en sådan måde, at brandfare forebygges eller formindskes, og således at der sikres forsvarlige rednings- og slukningsmuligheder i tilfælde af brand.

§ 3. · Straffebestemmelser§-link ↗

Overtrædelse af bestemmelserne i de driftsmæssige forskrifter, herunder overtrædelse af godkendelser eller tilsidesættelse af vilkår meddelt i henhold til de driftsmæssige forskrifter, straffes med bøde, medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning.

Stk. 2. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.

§ 4. · Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser§-link ↗

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2015.

Stk. 2. Følgende regler ophæves: 1) Bekendtgørelse nr. 553 af 21. juni 2001 om brandværnsforanstaltninger for forsamlingstelte, selskabshuse, salgsområder og campingområder, der ikke er omfattet af campingreglementet. 2) Tekniske forskrifter af 18. oktober 2005 for forsamlingstelte, selskabshuse, salgsområder og campingområder, der ikke er omfattet af campingreglementet.

Stk. 3. Ansøgninger, der er indgivet senest den 31. december 2014 behandles og meddeles efter de regler, der er gældende på ansøgningstidspunkt.