Bekendtgørelse nr. 1228 · 2014

Historisk

Bekendtgørelse om pengeinstitutters videregivelse af væsentlig viden om aktiver i et refinansieringsregister

Bekendtgørelse om pengeinstitutters videregivelse af væsentlig viden om aktiver i et refinansieringsregister

Dokumentdato: 21. nov. 2014Kildeversion observeret: 26. sep. 2026Kilde kontrolleret: 26. sep. 2026
Arkiveret observation. Du læser en kildeversion fra 26. sep. 2026. Dette er ikke et opslag i retstilstanden på den dato. Se senest hentede version →
Observerede kildeversioner (1)

Hentetidspunkter, ikke ikrafttrædelsesdatoer. Historikken starter ved vores første import.

Kildedokument på Retsinformation ↗ · Betingelser og datakilder

§ 1. · Anvendelsesområde§-link ↗

Denne bekendtgørelse finder anvendelse på pengeinstitutter, der har overdraget aktiver i et refinansieringsregister til en berettiget enhed, hvis den pågældende berettigede enhed har udstedt værdipapirer, der er optaget til handel på et reguleret marked her i landet, i et andet land inden for den Europæiske Union eller i et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område for værdipapirer, eller for hvilke der er indgivet anmodning om optagelse til handel på et sådant marked.

§ 2. · Væsentlig viden§-link ↗

Ved væsentlig viden forstås information om aktiverne indført i refinansieringsregisteret, der potentielt kan være intern viden, jf. § 34, stk. 2, i lov om værdipapirhandel m.v., for den berettigede enhed, herunder f.eks. information om: 1) bevilliget henstand med betaling, 2) objektiv indikation for værdiforringelse (OIV), jf. bekendtgørelse om finansielle rapporter for kreditinstitutter og fondsmæglerselskaber m.fl., samt indtrådt misligholdelse, 3) uventede udsving i aktivers værdi, f.eks. på grund af valutakursændringer, eller 4) andre informationer, der betragtes som væsentlig viden.

§ 3. · Indsamling og videregivelse§-link ↗

Pengeinstituttet skal sikre, at procedurerne for indsamling og videregivelse af væsentlig viden er hensigtsmæssige, tilstrækkelige og effektive.

§ 4. · Indsamling og videregivelse§-link ↗

Pengeinstituttet skal udpege en person, der er ansvarlig for, at videregivelse af væsentlig viden sker hurtigst muligt.

Stk. 2. Pengeinstituttet skal sikre, at der i forening med den berettigede enhed fastlægges en procedure for videregivelse og modtagelse af væsentlig viden, herunder en procedure for underretning af pengeinstituttet om offentliggørelse af væsentlig viden.

Stk. 3. Under hensyntagen til, at den berettigede enhed altid skal kunne opfylde sine forpligtelser i henhold til lovgivning, der gennemfører artikel 6 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/6/EF af 28. januar 2003 om insiderhandel og kursmanipulation (markedsmisbrug), i Danmark implementeret ved § 27 i lov om værdipapirhandel m.v., kan pengeinstituttet og den berettigede enhed aftale en nedre tærskel for, hvilken viden pengeinstituttet skal videregive.

§ 5. · Indsamling og videregivelse§-link ↗

Betydelige ændringer i allerede videregivet væsentlig viden skal videregives til den berettigede enhed umiddelbart efter, at disse ændringer er indtrådt.

§ 6. · Straf§-link ↗

Overtrædelse af § 3, § 4, stk. 1 og 2 og § 5 straffes med bøde.

Stk. 2. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.

§ 7. · Ikrafttræden§-link ↗

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. december 2014.