§ 1.§-link ↗
Denne bekendtgørelse fastsætter formål, mål og indhold m.m. for kurser i: 1) grundlæggende tankskibsoperationer i olie- og kemikalietankskibe, 2) grundlæggende tankskibsoperationer i gastankskibe, 3) ledelse af operationer i olietankskibe, 4) ledelse af operationer i kemikalietankskibe og 5) ledelse af operationer i gastankskibe.
§ 2.§-link ↗
I denne bekendtgørelse forstås ved: 1) IMO: FN’s Internationale Maritime Organisation. 2) STCW-konventionen: Konventionen om uddannelse af søfarende, om sønæring og om vagthold (International Convention on Standard of Training, Certification, and Watchkeeping for seafarers) med senere ændringer i sin gældende affattelse. 3) STCW-koden: Koden om uddannelse af søfarende, om sønæring og om vagthold i sin gældende affattelse. 4) Olietankskib: Et skib, der er konstrueret og anvendes til transport af råolie og olieprodukter i bulk. 5) Kemikalietankskib: Et skib, der er konstrueret eller tilpasset og anvendes til transport i bulk af et af de produkter, der er opregnet i kapitel 17 i den internationale Bulk Chemical Code (IBC Code). 6) Gastankskibe: Et skib, der er bygget eller indrettet og benyttes til transport i bulk af en fordråbet gas eller andet produkt, der er opført i kapitel 19 i den internationale gaskode (IGC Code). 7) Kvalifikationsniveau: Pædagogisk kompetence samt dokumenteret teoretisk, faglig og professionsmæssig kompetence.
§ 3.§-link ↗
Tankskibskurserne har til formål at kvalificere kursisten til at varetage sine tankskibsrelaterede opgaver på en sikkerheds-, sundheds- og miljømæssig forsvarlig måde.
§ 4. · Kursus i grundlæggende tankskibsoperationer i olie- og kemikalietankskibe§-link ↗
Målet med kurset er, at kursisten skal opnå viden, forståelse og færdigheder om olie- og kemikalietankskibe, således at kursisten opfylder kravene om træning i overensstemmelse med bilag 1.
§ 5. · Kursus i grundlæggende tankskibsoperationer i gastankskibe§-link ↗
Målet med kurset er, at kursisten skal opnå viden, forståelse og færdigheder om gastankskibe, således at kursisten opfylder kravene om træning i overensstemmelse med bilag 2.
§ 6. · Kursus i ledelse af operationer i olietankskibe§-link ↗
Målet med kurset er, at kursisten skal opnå viden, forståelse og færdigheder om olietankskibe, således at kursisten opfylder kravene om træning i overensstemmelse med bilag 3.
§ 7. · Kursus i ledelse af operationer i kemikalietankskibe§-link ↗
Målet med kurset er, at kursisten skal opnå viden, forståelse og færdigheder om kemikalietankskibe, således at kursisten opfylder kravene om træning i overensstemmelse med bilag 4.
§ 8. · Kursus i ledelse af operationer i gastankskibe§-link ↗
Målet med kurset er, at kursisten skal opnå viden, forståelse og færdigheder om gastankskibe, således at kursisten opfylder kravene om træning i overensstemmelse med bilag 5.
§ 9.§-link ↗
For deltagelse i kursus i grundlæggende tankskibsoperationer i olie-, kemikalie- og gastankskibe skal kursisten opfylde de almindelige bestemmelser i henhold til gældende bekendtgørelse om kvalifikationskrav til søfarende og fiskere og om sønærings- og kvalifikationsbeviser for at indgå i dæks-, maskin- eller enhedsbesætningen på et dansk skib.
§ 10.§-link ↗
For deltagelse i kursus i ledelse af operationer i henholdsvis olie-, kemikalie- og gastankskibe skal kursisten 1) mindst være i besiddelse af gyldigt dansk sønæringsbevis som styrmand af 4. grad eller som vagthavende maskinmester, 2) have gennemført kursus i grundlæggende tankskibsoperationer i olie- og kemikalie- og gastankskibe, 3) være i besiddelse af tankskibsbevis for gennemført godkendt orienteringskursus, eller 4) opfylde STCW-konventionens reglement V/1 om grundlæggende tankskibsoperationer.
§ 11.§-link ↗
Udbydere af kurser i tankskibsoperationer som beskrevet i denne bekendtgørelse skal være godkendt i overensstemmelse med bestemmelserne om uddannelser og kurser i lov om skibes besætning.
Stk. 2. Søfartsstyrelsen kan godkende en kursusudbyder, når Søfartsstyrelsen vurderer, at uddannelsen eller kurset afvikles i henhold til den gældende bekendtgørelse om godkendelse og kvalitetssikring m.v. af maritime uddannelser.
Stk. 3. Instruktører på kursus i grundlæggende tankskibsoperationer i olie- og kemikalietankskibe samt instruktører på kursus i grundlæggende tankskibsoperationer i gastankskibe skal samlet set have et kvalifikationsniveau, der ligger højere end det faglige niveau for kurset.
Stk. 4. Instruktører på kursus i ledelse af tankskibsoperationer i olietankskibe, kursus i ledelse af tankskibsoperationer i kemikalietankskibe og kursus i ledelse af tankskibsoperationer i gastankskibe skal samlet set have et kvalifikationsniveau, der ligger højere end det faglige niveau for kurset, herunder praktisk erfaring med operationer af tankskibsoperationer på ledelsesniveau, og være 1) lektor på en maritim uddannelsesinstitution og have opnået en særlig teoretisk og praktisk viden om tankskibe og tankskibsoperationer gennem studiesejladser mv. eller 2) skibsofficer med mindst 2 års erhvervsfaring som seniorofficer om bord på tankskibe og uddannelse som instruktør.
Stk. 5. Kursusudbyderen skal fastsætte varighed af kurser således, at de som minimum dækker kravene i STCW konventionen og under hensyntagen til kursisternes forudsætninger 1) Kursusudbydere kan i øvrigt finde vejledning i IMO model kurser 1.01, 1.02, 1.04 og 1.06 om operationer i tankskibe. .
§ 12.§-link ↗
Kursusudbydere skal udstede og registrere kursusbeviser for kursister, som gennemfører kursus i grundlæggende tankskibsoperationer med tilfredsstillende resultat.
Stk. 2. Kursusudbydere skal registrere kursusbeviser for kursister, som gennemfører kursus i ledelse af operationer i olie-, kemikalie- og gastankskibe med tilfredsstillende resultat. Kursusudbydere kan endvidere udstede kursusbevis for gennemført kursus.
Stk. 3. Kursusudbydere skal indberette gennemførte kurser til Søfartsstyrelsen ved anvendelse af Søfartsstyrelsens system til digital indberetning af eksamens- og kursusresultater.
§ 13.§-link ↗
Ved kursets afslutning skal det for hver kursist bedømmes, om kursisten opfylder de formål og mål, der er fastlagt for kurset i henhold til gældende bekendtgørelse om eksamens- og prøveafholdelse, samt bedømmelse af deltagere ved de maritime uddannelser
Stk. 2. Kursisterne skal orienteres om bedømmelsesform og kriterierne for at bestå senest ved kursusstart.
§ 14.§-link ↗
Ved kursus i grundlæggende tankskibsoperationer skal relevant udstyr til praktiske øvelser og demonstration anvendes, således at der kan ske bedømmelse af kursisten i overensstemmelse med kolonne 3 i bilag 1 og 2.
Stk. 2. Ved kursus i ledelse af tankskibsoperationer skal relevante internationale og nationale koder og regler, skibstegninger med rørarrangementer og materiale til beregning af ladning, egnet tankskibssimulator 2) Tankskibssimulatoren skal kunne simulere ladningsoperationer i »real-tid« for et relevant lastearrangement under hensyntagen til kraftpåvirkninger på skibet og skibets stabilitet. Simulatoren skal kunne anvendes til at planlægge og gennemføre en ladningsoperation, hvor kontrol af pumpesystemer, ventiler, ladningsmægder, inertgassystemer og tryk/temperatur indgår. (Liquid Cargo Handling Simulator) og andet relevant udstyr anvendes, således at der kan ske bedømmelse af kursisten i overensstemmelse med kolonne 3 i bilag 3, 4 og 5.
§ 15.§-link ↗
En kursusudbyders afgørelse i medfør af denne bekendtgørelse kan i henhold til gældende bekendtgørelse om eksamens- og prøveafholdelse samt bedømmelse af deltagere ved de maritime uddannelser senest 2 uger efter, afgørelsen er afgivet, indbringes for Søfartsstyrelsen af den, som afgørelsen angår.
§ 16.§-link ↗
Søfartsstyrelsen kan tillade fravigelse af bekendtgørelsen som led i forsøgsordninger. Samtidig fastsættes forsøgets varighed og rapporteringsform.
Stk. 2. Søfartsstyrelsen tillader, at godkendte kursusudbydere og maritime uddannelsesinstitutioner samordner kursus i grundlæggende tankskibsoperationer i olie- og kemikalietankskibe og kursus i grundlæggende tankskibsoperationer i gastankskibe i et fælles kursus i grundlæggende tankskibsoperationer i tankskibe.
§ 17.§-link ↗
Bekendtgørelsen træder i kraft den 6. november 2014.
§ 18.§-link ↗
Bekendtgørelsen gælder ikke for Færøerne og Grønland.