Bekendtgørelse nr. 1008 · 2014

Historisk

Bekendtgørelse om Meddelelser fra Søfartsstyrelsen F, mindre erhvervsfartøjers bygning og udstyr m.v.

Bekendtgørelse om Meddelelser fra Søfartsstyrelsen F, mindre erhvervsfartøjers bygning og udstyr m.v.

Dokumentdato: 18. sep. 2014Kildeversion observeret: 27. sep. 2026Kilde kontrolleret: 27. sep. 2026
Arkiveret observation. Du læser en kildeversion fra 27. sep. 2026. Dette er ikke et opslag i retstilstanden på den dato. Se senest hentede version →
Observerede kildeversioner (1)

Hentetidspunkter, ikke ikrafttrædelsesdatoer. Historikken starter ved vores første import.

Kildedokument på Retsinformation ↗ · Betingelser og datakilder

§ 1.§-link ↗

Forskriften gælder for mindre erhvervsfartøjer, som fastlagt i regel 1 i kapitel I, og virksomheder eller personer i Danmark, der foretager ombygning på fiskeskibe.

§ 2.§-link ↗

De nærmere regler om mindre erhvervsfartøjers bygning og udstyr m.v. er optrykt som bilag i form af kapitler til denne forskrift.

Stk. 2. Kapitlerne er: Kapitel I Almindelige bestemmelser, dateret 25. september 2014. Kapitel II Konstruktion, vandtæthed og udstyr, dateret 1. oktober 2006. Kapitel III Stabilitet og sødygtighed, dateret 25. september 2014. Kapitel IV Maskineri og elektriske installationer, dateret 1. september 2014. Kapitel V Brandsikring, opdagelse af brand og brandslukning, dateret 14. december 2010. Kapitel VI Beskyttelse af besætningen (arbejdsmiljø og sikkerhed mv.), dateret 1. oktober 2006. Kapitel VII Redningsmidler og -arrangementer, dateret 25. september 2014. Kapitel VIII Foranstaltninger i nødsituationer, mønstringer og øvelser, dateret 1. oktober 2006. Kapitel IX Radiokommunikation, dateret 1. maj 2005. Kapitel X Sejladsens betryggelse, dateret 25. september 2014. Kapitel XI Særlige bestemmelser for Grønland, dateret 1. oktober 2006. Kapitel XII Opholdsrum, dateret 1. oktober 2006. (Kapitel XIII-XX er reserveret til senere brug) Kapitel XXI Forebyggelse af olieforurening, dateret 1. oktober 2006. Kapitel XXII Forebyggelse af forurening med skadelige flydende stoffer i bulk, dateret 1. oktober 2006. (Henvisning til Meddelelser fra Søfartsstyrelsen B kapitel XXII.) Kapitel XXIII Forebyggelse af forurening med skadelige flydende stoffer, der transporteres til søs i emballeret form, dateret 1. oktober 2006. (Henvisning til Meddelelser fra Søfartsstyrelsen B kapitel XXIII.) Kapitel XXIV Opbevaring og udledning af kloakspildevand, dateret 1. oktober 2006. Kapitel XXV Forebyggelse af forurening med affald fra fartøjer, dateret 1. oktober 2006. Kapitel XXVI Forebyggelse af luftforurening fra skibe, dateret 14. december 2010. Bilag 1 Indeholder formularer for typecertifikat samt checklister og daglige checklister. AT Meddelelse nr. 4.04.12, dateret 14. december 2010. Bilag 2 Indeholder typegodkendelsesskilte og opslag, dateret 1. oktober 2006. Bilag 3 Tillægsregler for skibe 15 – 24 meter, dateret 25. september 2014

§ 3.§-link ↗

Kapitlerne I‑V og VII‑X indeholder bestemmelser for mindre erhvervsfartøjers bygning og udstyr m.v. og er udformet på baggrund af Nordisk Bådstandard med de tilføjelser og ændringer, som udviklingen og indvundne erfaringer har gjort nødvendig. Kapitlerne indeholder endvidere relevante bestemmelser fra den seneste revision af FAO/ILO/IMOs »Voluntary guidelines for the design, construction and equipment of small fishing vessels.«

Stk. 2. Kapitel VI indeholder dele af Rådets direktiv nr. 93/103/EØF om minimumsforskrifter for sikkerhed og sundhed under arbejdet om bord i fiskefartøjer. Til bestemmelserne om mindre erhvervsfartøjers medicinkiste henvises til Meddelelser fra Søfartsstyrelsen A, kapitel IX, afsnit B og C.

Stk. 3. Kapitel XII indeholder bestemmelser for opholdsrum og drikkevandsanlæg og er blandt andet udformet på baggrund af ILO konventionom opholdsrum i fiskeskibe.

Stk. 4. Kapitel XXI, XXIV, XXV og XXVI indeholder bestemmelser om forureningsforebyggende foranstaltninger og er udformet på baggrund af den internationale konvention om forebyggelse af forurening til søs (MARPOL Annex I, IV, V og VI).

Stk. 5. Kapitlerne XIII – XX er reserveret til senere brug.

Stk. 6. Kapitel XXII og XXIII indeholder henvisninger til bestemmelser om forureningsforebyggende foranstaltninger i Søfartsstyrelsens Meddelelser B, som finder anvendelse på alle skibe, der transporterer skadelige stoffer i flydende eller emballeret form. Bestemmelserne finder ikke anvendelse på fartøjets stores, udstyr og ballastvand.

§ 4.§-link ↗

Udstyr til fartøjer specificeret i bilagene til forskriften kan erstattes af udstyr, som er overensstemmelsesmærket i henhold til teknisk forskrift om udstyr i skibe. 2) Der henvises til seneste udgave af teknisk forskrift om udstyr i skibe, der gennemfører Rådets direktiv nr. 96/98/EF med senere ændringer.

§ 5.§-link ↗

Virksomheder eller personer i Danmark, der foretager ombygning på danske skibe i henhold til kapitel 1, regel 5.2, skal anmelde dette til Søfartsstyrelsen.

§ 6.§-link ↗

Overtrædelse af denne forskrift straffes med bøde eller fængsel i indtil 1 år.

Stk. 2. Straffen kan stige til fængsel i indtil 2 år, hvis der 1) ved overtrædelsen er sket skade på liv eller helbred eller fremkaldt fare herfor, 2) tidligere er afgivet forbud eller påbud for samme eller tilsvarende forhold, eller 3) ved overtrædelsen er opnået eller tilsigtet en økonomisk fordel for den pågældende selv eller andre.

Stk. 3. Det skal betragtes som en særlig skærpende omstændighed, at der for unge under 18 år er sket skade på liv eller helbred eller fremkaldt fare herfor, jf. stk. 2, nr. 1.

Stk. 4. Sker der ikke konfiskation af udbytte, som er opnået ved overtrædelsen, skal der ved udmåling af bøde, herunder tillægsbøde, tages særligt hensyn til størrelsen af en opnået eller tilsigtet økonomisk fordel.

Stk. 5. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.

§ 7.§-link ↗

Såfremt forholdet er omfattet af anordning om ikrafttræden for Grønland af lov om sikkerhed til søs, kan der fastsættes foranstaltninger i henhold til kriminalloven for Grønland.

Stk. 2. De i § 6, stk. 2 og 3, nævnte forhold skal anses som skærpende omstændigheder.

Stk. 3. Sker der ikke konfiskation af udbytte, jf. kriminallovens § 116, stk. 1, som er opnået ved overtrædelsen, skal der ved udmåling af bøde, herunder tillægsbøde, tages særligt hensyn til størrelsen af en opnået eller tilsigtet økonomisk fordel.

Stk. 4. Er en overtrædelse begået af selskaber m.v. (juridiske personer), kan der pålægges den juridiske person som sådan bødeansvar. Er overtrædelsen begået af staten, Grønlands Selvstyre, en kommune, et kommunalt fællesskab, der er omfattet af § 64 i Landstingslov om kommunalbestyrelser og bygdebestyrelser m.v., eller en bygdebestyrelse, kan der pålægges vedkommende offentlige myndighed som sådan bødeansvar.

Stk. 5. Såfremt den pågældende ikke er bosat i Grønland, eller hans tilknytning til det grønlandske samfund i øvrigt har en sådan løsere karakter, at forudsætningerne for anvendelse af foranstaltninger ikke er til stede, kan sagen anlægges eller henvises til forfølgning i Danmark.

§ 8.§-link ↗

Forskriften træder i kraft den 25. september 2014. Meddelelser fra Søfartsstyrelsen F Kapitelhæfternes datering i udgivelserne fra 1/1 2001 Dato for underskrift 10/11-00 27/1-03 1/5-05 1/10-06 14/12-10 25/9-14 F I 1/1-01 1/10-06 14/12-10 25/9-14 F II (1) 1/1-01 1/10-06 F II (2) 1/1-01 1/10-06 F III 1/1-01 1/10-06 14/12-10 25/9-14 F IV 1/1-01 1/10-06 25/9-14 F V 1/1-01 1/10-06 14/12-10 F VI 1/1-01 1/10-06 F VII 1/1-01 1/10-06 25/9-14 F VIII 1/1-01 1/10-06 F IX 1/5-05 F X 1/1-01 1/10-06 F XI 1/2-03 1/10-06 F XII 1/1-01 1/10-06 F XIII – XIX Er reserveret til senere brug F XX (Nu XXIV) Er reserveret til senere brug F XXI 1/1-01 F XXII* 1/10-06 F XXIII** 1/10-06 F XXIV (tidl XX) 1/1-01 1/10-06 F XXV (tidl XXIV) 1/10-06 F XXVI*** 1/5-05 1/10-06 14/12-10 Bilag 1 1/10-06 14/12-10 Bilag 2 1/10-06 Bilag 3 25/9-14 * Henvisning til Medd B kap. XXII ** Henvisning til Medd B kap. XXIII *** Fælles med Medd B, D og E