§ 1§-link ↗
I bekendtgørelse nr. 1645 af 27. december 2013 om en aktiv beskæftigelsesindsats, som ændret senest ved bekendtgørelse nr. 828 af 27. juni 2014, foretages følgende ændring: 1. Efter § 32 indsættes før overskriften før § 33: Digital booking af og indkaldelse til samtale § 32 a. Jobcentret kan give personer, der er omfattet af § 1, nr. 1 og 2, samt personer, der er omfattet af § 1, nr. 12, som vurderes åbenlyst uddannelsesparate, mulighed for digitalt via Jobnet selv at booke samtaler, jf. kapitel 7 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, i det omfang, jobcentret har adgang til det fælles system til selvbooking, jf. § 28 i bekendtgørelse om det fælles datagrundlag og statistiske datavarehus for beskæftigelsesindsatsen. Når en person selv har booket en samtale, sidestilles personens booking med en indkaldelse fra jobcenteret. Stk. 2. Jobcenteret kan gøre indkaldelse til samtale, jf. kapitel 7 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, for personer, der er omfattet af § 1, nr. 1 og 2, samt personer, der er omfattet af § 1, nr. 12, som vurderes åbenlyst uddannelsesparate, tilgængelig digitalt via Jobnet. Jobcenteret skal skriftligt og personligt meddele de omfattede personer, at fremtidige indkaldelser til samtaler vil ske via Jobnet. En person har herefter pligt til at gøre sig bekendt med og kvittere for indkaldelsen digitalt på Jobnet. Stk. 3. Når jobcenteret har indkaldt en person til en samtale digitalt, jf. stk. 2, kan samtalen tidligst afholdes 8 dage efter, at den digitale indkaldelse er gjort tilgængelig for personen på Jobnet. Samtaler, der er indkaldt til ved brev, kan dog afholdes på et tidligere tidspunkt. Stk. 4. En indkaldelse efter stk. 2, anses for afgivet skriftligt, når den er gjort tilgængeligt på Jobnet.
§ 2§-link ↗
Bekendtgørelsen træder i kraft den 15. september 2014.