Ændringsbekendtgørelse nr. 918 · 2014

Historisk

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om dyreforsøg

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om dyreforsøg

Dokumentdato: 14. aug. 2014Kildeversion observeret: 27. sep. 2026Kilde kontrolleret: 27. sep. 2026
Arkiveret observation. Du læser en kildeversion fra 27. sep. 2026. Dette er ikke et opslag i retstilstanden på den dato. Se senest hentede version →
Observerede kildeversioner (1)

Hentetidspunkter, ikke ikrafttrædelsesdatoer. Historikken starter ved vores første import.

Kildedokument på Retsinformation ↗ · Betingelser og datakilder

§ 1§-link ↗

I bekendtgørelse nr. 88 af 30. januar 2013 om dyreforsøg foretages følgende ændringer: 1. Indledningen affattes således: I medfør af § 1, stk. 7, § 3 a, § 9, stk. 1, § 16, stk. 2, og § 18 i lov om dyreforsøg, jf. lovbekendtgørelse nr. 474 af 15. maj 2014, og efter indhentet udtalelse fra Dyreforsøgstilsynet fastsættes: 2. § 1, stk. 1, affattes således: Denne bekendtgørelse finder anvendelse på dyr, der er omfattet af lov om dyreforsøg samt på hvirveldyr og blæksprutter, der anvendes til forsøg, og som befinder sig på et tidligere udviklingsstadium end anført i § 1, stk. 1, i lov om dyreforsøg, hvis dyret får lov til at leve videre efter dette udviklingsstadium, og det er sandsynligt, at dyret som resultat af de udførte forsøg vil opleve smerte, lidelse, angst eller varigt mén, efter at det har nået dette udviklingsstadium. 3. I § 1 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke: Stk. 2. Bestemmelserne i lov om dyreforsøg om tilladelse m.v. finder anvendelse på hvirveldyr og blæksprutter, der anvendes til forsøg, og som befinder sig på et tidligere udviklingsstadium end anført i § 1, stk. 1, i lov om dyreforsøg, hvis dyret får lov til at leve videre efter dette udviklingsstadium, og det er sandsynligt, at dyret som resultat af de udførte forsøg vil opleve smerte, lidelse, angst eller varigt mén, efter at det har nået dette udviklingsstadium. Stk. 2 og 3 bliver herefter stk. 3 og 4. 4. I § 4, stk. 3, ændres »nummer 1-3« til: »nr. 1-2«. 5. I § 5, stk. 2, ændres »nr. 1, 2, 3 eller 4« til: »nr. 1, 2 eller 3«. 6. § 5, stk. 2, nr. 4, ophæves. 7. I § 5, stk. 3, ændres »nr. 1-4« til: »nr. 1-2«. 8. § 16, 1. pkt., affattes således: Journaler efter § 13 skal efter Dyreforsøgstilsynets anmodning indsendes til Dyreforsøgstilsynet.

§ 2§-link ↗

Bekendtgørelsen træder i kraft den 20. august 2014.