Bekendtgørelse nr. 659 · 2014

Gældende

SPS-delegationsbekendtgørelsen

Bekendtgørelse om delegation af uddannelses- og forskningsministerens beføjelser i lov om specialpædagogisk støtte ved videregående uddannelser

Dokumentdato: 19. jun. 2014Kildeversion observeret: 27. sep. 2026Kilde kontrolleret: 27. sep. 2026
Arkiveret observation. Du læser en kildeversion fra 27. sep. 2026. Dette er ikke et opslag i retstilstanden på den dato. Se senest hentede version →
Observerede kildeversioner (1)

Hentetidspunkter, ikke ikrafttrædelsesdatoer. Historikken starter ved vores første import.

Kildedokument på Retsinformation ↗ · Betingelser og datakilder

§ 1.§-link ↗

Beføjelser, der er tillagt uddannelses- og forskningsministeren i lov om specialpædagogisk støtte ved videregående uddannelser, delegeres til Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen under Undervisningsministeriet, medmindre andet er fastsat i stk. 2 og 3.

Stk. 2. Følgende beføjelser udøves af Styrelsen for Videregående Uddannelser: 1) Beføjelsen i lovens § 2, stk. 1, nr. 3, til at bestemme, at en studerende i støttemæssig henseende ved uddannelser i Danmark ligestilles med danske statsborgere. 2) Beføjelsen i lovens § 2, stk. 4, til at fastsætte nærmere regler om tilknytningskravet i lovens § 2, stk. 2. 3) Beføjelsen i lovens § 18, stk. 3, til at fastsætte nærmere regler om støtte i henhold til lovens § 18, stk. 2.

Stk. 3. Følgende beføjelser udøves af uddannelses- og forskningsministeren: 1) Beføjelsen i lovens § 3, stk. 2, nr. 2, til at fastsætte regler om begrænsning af støtte under hensyn til overholdelse af den bevilling, der er afsat på finansloven. 2) Beføjelsen i lovens § 4, stk. 2, til at bestemme, at videregående uddannelser, der henhører under en anden minister, henføres til loven. 3) Beføjelsen i lovens § 17 a, stk. 1, til at bemyndige en statslig myndighed under ministeriet eller andre statslige myndigheder efter forhandling med vedkommende minister til at udøve de beføjelser, der i denne lov er tillagt ministeren eller ministeriet. 4) Beføjelsen i lovens § 17 a, stk. 2, til at fastsætte regler om adgangen til at påklage afgørelser, der er truffet i henhold til bemyndigelse efter lovens § 17 a, stk. 1. 5) Beføjelsen i lovens § 17 a, stk. 3, til at fastsætte regler om udøvelsen af de beføjelser, som en anden statslig myndighed efter forhandling med vedkommende minister bliver bemyndiget til at udøve efter lovens § 17 a, stk. 1.

§ 2.§-link ↗

Administrationen af bekendtgørelser udstedt i medfør af lov om specialpædagogisk støtte ved videregående uddannelser delegeres til Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen, med mindre andet er fastsat i stk. 2 og 3.

Stk. 2. Administrationen af bekendtgørelser udstedt i medfør af § 2, stk. 1, nr. 3, § 2, stk. 4, § 3, stk. 2, nr. 2, § 4, stk. 2, og § 18, stk. 3, i lov om specialpædagogisk støtte ved videregående uddannelser delegeres til Styrelsen for Videregående Uddannelser.

Stk. 3. Administrationen af bekendtgørelser udstedt i medfør af § 17 a i lov om specialpædagogisk støtte ved videregående uddannelser delegeres ikke.

§ 3.§-link ↗

Uddannelses- og forskningsministeren kan overtage en beføjelse, der efter denne bekendtgørelse skal udøves af Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen eller Styrelsen for Videregående Uddannelser.

§ 4.§-link ↗

Afgørelser truffet af Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen eller Styrelsen for Videregående Uddannelser efter denne bekendtgørelse, herunder afgørelser som styrelserne træffer som tilsynsmyndighed, kan ikke påklages til uddannelses- og forskningsministeren.

§ 5.§-link ↗

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. juli 2014.

Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 537 af 6. juni 2012 om delegation af ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelsers beføjelser i lov om specialpædagogisk støtte ved videregående uddannelser ophæves.