§ 1.§-link ↗
De for behandlingen ansvarlige læger, der forestår den medikamentelle behandling med heroin og metadon, skal afgive halvårlige indberetninger herom til Statens Serum Instituts database efter reglerne i denne bekendtgørelse.
Stk. 2. Pligten til at indberette til Statens Serum Instituts database påhviler de i stk. 1, nævnte læger, uanset om behandlingen er delegeret til andre læger.
§ 2.§-link ↗
Den halvårlige indberetning skal omfatte oplysning om de personer, som har fået ordineret heroin eller metadon som led i behandlingen af deres misbrug.
Stk. 2. Indberetningen skal indeholde oplysninger om: 1) patientens personnummer, 2) risikoadfærd, 3) forekomst af misbrugsrelaterede sygdomme, 4) selvvurderet helbredsopfattelse, 5) social belastning og kriminalitet og 6) den behandlingsansvarlige læges autorisations ID.
Stk. 3. Indberetning skal ske uanset indberetning/anmeldelse til andre centrale registre.
§ 3.§-link ↗
Indberetning foretages manuelt eller elektronisk til SEI, Statens Serum Instituts Elektroniske Indberetningssystem, som er tilgængelig på Statens Serum Instituts hjemmeside (www.ssi.dk).
§ 4.§-link ↗
Overtrædelsen af bekendtgørelsen straffes med bøde.
§ 5.§-link ↗
Bekendtgørelsen træder i kraft den 15. juni 2014.