Bekendtgørelse nr. 359 · 2014

Historisk

Bekendtgørelse om krav til akkreditering af assessorer på jernbaneområdet

Bekendtgørelse om krav til akkreditering af assessorer på jernbaneområdet

Dokumentdato: 8. apr. 2014Kildeversion observeret: 27. sep. 2026Kilde kontrolleret: 27. sep. 2026
Arkiveret observation. Du læser en kildeversion fra 27. sep. 2026. Dette er ikke et opslag i retstilstanden på den dato. Se senest hentede version →
Observerede kildeversioner (1)

Hentetidspunkter, ikke ikrafttrædelsesdatoer. Historikken starter ved vores første import.

Kildedokument på Retsinformation ↗ · Betingelser og datakilder

§ 1. · Anvendelsesområde og definitioner§-link ↗

Bekendtgørelsen finder anvendelse på virksomheder eller dele af virksomheder, der skal virke som assessor ved signifikante ændringer i jernbanesystemer i henhold til Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 402/2013 af 30. april 2013 om den fælles sikkerhedsmetode til risikoevaluering og -vurdering og ophævelse af forordning (EF) nr. 352/2009, CSM-RA forordningen, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. Bestemmelserne gælder for de virksomheder eller dele af virksomheder, jf. stk.1, der virker indenfor CSM-RA-forordningens område, hvor forordningen kræver akkreditering eller anerkendelse af assessorerne, jf. forordningens artikel 7.

Stk. 3. Assessorer kan akkrediteres inden for et eller flere af kompetenceområderne for jernbanesystemet, som nævnt i bilag 1 til denne bekendtgørelse.

Stk. 4. Assessorer, der er etableret i Danmark, skal være akkrediterede i henhold til artikel 7, litra a, i Kommissionens forordning (EU) 402/2013.

Stk. 5. Assessorer, som er akkrediterede eller anerkendt som assessorer i et andet EU-land i medfør af bestemmelserne i forordningen, jf. stk. 1, accepteres i Danmark.

§ 2. · Anvendelsesområde og definitioner§-link ↗

I denne bekendtgørelse forstås ved: 1) Akkreditering: Akkreditering som fastsat i Europa-Parlamentets og Rådets forordning 2008/765/EF af 9. juli 2008 om kravene til akkreditering og markedsovervågning i forbindelse med markedsføring af produkter og om ophævelse af Rådets forordning nr. 339/93/EØF. 2) Det nationale akkrediteringsorgan: Akkrediteringsorgan som er udpeget af medlemsstaten i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning 2008/765/EF af 9. juli 2008 om kravene til akkreditering og markedsovervågning i forbindelse med markedsføring af produkter og om ophævelse af Rådets forordning nr. 339/93/EØF, i Danmark DANAK, Den danske akkrediterings- og metrologifond, udpeget i medfør af bekendtgørelse nr. 1230 af 11. december 2009 om udpegning af det nationale akkrediteringsorgan. 3) Forordning om kravene til en akkreditering m.v.: Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 765/2008 af 9. juli 2008 om kravene til akkreditering og markedsovervågning i forbindelse med markedsføring af produkter og om ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 339/93.

§ 3. · Krav og underretning§-link ↗

Virksomheder eller dele af virksomheder, som ønsker at udøve den uafhængige vurdering af egnetheden som akkrediteret inspektion i henhold til ISO/IEC 17020 og forordning 402/13, skal: 1) opfylde kravene i forordningens bilag II, som er optrykt som bilag 2 til denne bekendtgørelse, og 2) være akkrediteret som type A inspektionsorgan efter ISO/IEC 17020 af det nationale akkrediteringsorgan i en medlemsstat, jf. artikel 4 i forordning om kravene til en akkreditering m.v., jf. § 2.

§ 4. · Krav og underretning§-link ↗

Det nationale akkrediteringsorgan skal underrette Det Europæiske Jernbaneagentur, ERA, om hvilke assessorer der er akkrediterede, jf. CSM-RA-forordningens artikel 13, stk. 2.

§ 5. · Ikrafttræden§-link ↗

Bekendtgørelsen træder i kraft den 21. maj 2014.

Stk. 2. Virksomheder eller dele af virksomheder, som virker som assessor ved bekendtgørelsens ikrafttræden, skal senest den 21. maj 2015 have opnået en akkreditering.