Bekendtgørelse nr. 279 · 2014

Historisk

Bekendtgørelse om afregning mellem Ring 3 Letbane I/S og Metroselskabet I/S

Bekendtgørelse om afregning mellem Ring 3 Letbane I/S og Metroselskabet I/S

Dokumentdato: 25. mar. 2014Kildeversion observeret: 27. sep. 2026Kilde kontrolleret: 27. sep. 2026
Arkiveret observation. Du læser en kildeversion fra 27. sep. 2026. Dette er ikke et opslag i retstilstanden på den dato. Se senest hentede version →
Observerede kildeversioner (1)

Hentetidspunkter, ikke ikrafttrædelsesdatoer. Historikken starter ved vores første import.

Kildedokument på Retsinformation ↗ · Betingelser og datakilder

§ 1.§-link ↗

Ring 3 Letbane I/S skal betale Metroselskabet I/S for at varetage direktions-, administrations-, projekterings-, udbuds- og kontraktopgaver for Ring 3 Letbane I/S. Det samme gælder for varetagelsen af opgaver vedrørende gælds- og formueforvaltning.

Stk. 2. Betalingen skal være kostprisbaseret.

§ 2.§-link ↗

Betaling i henhold til § 1 omfatter for de medarbejdere i Metroselskabet I/S, der udelukkende arbejder med opgaver, der er relateret til letbanen på Ring 3, samtlige omkostninger til løn, pension m.v., samt en forholdsmæssig andel af Metroselskabet I/S’ faste omkostninger, løn til administrativt personale, husleje, it, m.v. Den forholdsmæssige andel af de faste omkostninger skal ses i forhold det samlede antal medarbejdere i Metroselskabet I/S.

§ 3.§-link ↗

Betaling i henhold til § 1 omfatter for de medarbejdere i Metroselskabet I/S, der delvist arbejder med opgaver, der er relateret til letbanen på Ring 3, en forholdsmæssig andel af omkostningerne til løn og pension m.v., samt en forholdsmæssig andel af Metroselskabet I/S’ faste omkostninger, løn til administrativt personale, husleje, it, mv. Den forholdsmæssige andel af såvel løn- og pensionsomkostningerne m.v. samt faste omkostninger skal ses i forhold det samlede antal medarbejdere i Metroselskabet I/S samt i forhold til den tid, som de pågældende medarbejdere bruger på arbejdsopgaver relateret til letbanen på Ring 3.

§ 4.§-link ↗

De i §§ 2-3 nævnte omkostninger skal betales af Ring 3 Letbane I/S en gang årligt pr. 30. juni.

Stk. 2. Der fastsættes fra og med 2014 en a conto betaling ud fra budgettet for det pågældende år.

Stk. 3. Betalingen reguleres fra og med 2015 ud fra de reelle omkostninger for det forudgående år opgjort i forbindelse med Metroselskabet I/S’ årsregnskab. En eventuel positiv eller negativ difference reguleres i betalingen for kommende år.

§ 5.§-link ↗

Såvel Metroselskabet I/S’ revisorer som Ring 3 Letbane I/S’ revisorer skal påse, at denne bekendtgørelse overholdes.

§ 6.§-link ↗

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. april 2014.