Bekendtgørelse nr. 96 · 2014

Gældende

Bekendtgørelse om instruks for rigsrevisor om Rigsrevisionens forhold til offentligheden samt sagsbehandling

Bekendtgørelse om instruks for rigsrevisor om Rigsrevisionens forhold til offentligheden samt sagsbehandling

Dokumentdato: 24. jan. 2014Kildeversion observeret: 27. sep. 2026Kilde kontrolleret: 27. sep. 2026
Arkiveret observation. Du læser en kildeversion fra 27. sep. 2026. Dette er ikke et opslag i retstilstanden på den dato. Se senest hentede version →
Observerede kildeversioner (1)

Hentetidspunkter, ikke ikrafttrædelsesdatoer. Historikken starter ved vores første import.

Kildedokument på Retsinformation ↗ · Betingelser og datakilder

§ 1.§-link ↗

Bestemmelserne i forvaltningsloven og lov om offentlighed i forvaltningen finder tilsvarende anvendelse for Rigsrevisionen, dog med de undtagelser, der følger af lov om revisionen af statens regnskaber m.m., og de undtagelser og præciseringer, der er fastsat nedenfor.

§ 2.§-link ↗

Retten til aktindsigt gælder ikke for dokumenter, der er udleveret eller indsendt til Rigsrevisionen i medfør af § 12 i lov om revisionen af statens regnskaber m.m. Personen, der har anmodet om aktindsigt, henvises til at søge aktindsigt hos den reviderede institution.

§ 3.§-link ↗

Rigsrevisors afgørelser i henhold til denne instruks kan indbringes for Folketingets formand, der træffer afgørelse efter forhandling med næstformændene.

§ 4.§-link ↗

Instruksen træder i kraft den 1. februar 2014.

Stk. 2. Samtidig ophæves bekendtgørelse nr. 447 af 6. maj 1992 af instruks for rigsrevisor om Rigsrevisionens forhold til offentligheden samt sagsbehandling.