Bekendtgørelse nr. 1552 · 2013

Gældende

Bekendtgørelse om fastlæggelse af indsatsområder for den offentlige indsats over for forurenet jord

Bekendtgørelse om fastlæggelse af indsatsområder for den offentlige indsats over for forurenet jord

Dokumentdato: 17. dec. 2013Kildeversion observeret: 27. sep. 2026Kilde kontrolleret: 27. sep. 2026
Arkiveret observation. Du læser en kildeversion fra 27. sep. 2026. Dette er ikke et opslag i retstilstanden på den dato. Se senest hentede version →
Observerede kildeversioner (1)

Hentetidspunkter, ikke ikrafttrædelsesdatoer. Historikken starter ved vores første import.

Kildedokument på Retsinformation ↗ · Betingelser og datakilder

§ 1.§-link ↗

Bekendtgørelsen skal sikre, at regionsrådet fastlægger de arealer for den offentlige indsats, der kan udgøre en risiko for grundvand, overfladevand eller internationale naturbeskyttelsesområder.

§ 2.§-link ↗

Bekendtgørelsen fastsætter regler for regionsrådenes fastlæggelse af arealer med henblik på en videre offentlig indsats efter jordforureningslovens § 6, stk. 1, nr. 1-3.

§ 3.§-link ↗

Bekendtgørelsen finder anvendelse på arealer, der er, eller bliver, kortlagt efter jordforureningsloven på enten vidensniveau 1 eller vidensniveau 2.

§ 4.§-link ↗

I denne bekendtgørelse forstås ved screeningsværktøj: It-system til brug for regionsrådenes fastlæggelse af arealer i henhold til lovens § 6, stk. 1, nr. 2, tilgængelig via www.mst.dk.

§ 5.§-link ↗

Regionsrådet skal ikke fastlægge arealer efter lovens § 6, stk. 1, nr. 1, når arealerne ligger uden for områder med særlige drikkevandsinteresser og uden for indvindingsoplande for nuværende og fremtidige almene vandforsynsanlæg.

§ 6.§-link ↗

Regionsrådet fastlægger de arealer, hvor der er forurening eller forureningskilder, der kan have en skadelig virkning på overfladevand eller internationale naturbeskyttelsesområder, jf. lovens § 6, stk. 1, nr. 2 eller nr. 3, på baggrund af en screening, som beskrevet i bilag 1, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. I særlige situationer kan regionsrådet beslutte at fastlægge kortlagte arealer, der ikke er udvalgt ved hjælp af screeningsværktøjet, til indsatsområde af hensyn til overfladevandsområder eller internationale naturbeskyttelsesområder. For disse arealer skal der være konstateret en forurening af et overfladevandsområde eller internationalt naturbeskyttelsesområde, eller der skal være en konkret mistanke om, at en sådan forurening vil kunne finde sted.

§ 7.§-link ↗

Oplysningerne efter § 6 skal indberettes til DKjord.

§ 8.§-link ↗

Fastlæggelse af arealer efter § 6 skal være gennemført af regionsrådet inden 1. januar 2019.

§ 9.§-link ↗

Bekendtgørelsen træder i kraft den 4. januar 2014.

Stk. 2. § 6 og § 7 træder dog først i kraft den 1. april 2014.