Bekendtgørelse nr. 1514 · 2013

Historisk

Bekendtgørelse om klage, herunder i personalesager, og delegering af udnævnelses- og afskedigelseskompetence i Skatteministeriet

Bekendtgørelse om klage, herunder i personalesager, og delegering af udnævnelses- og afskedigelseskompetence i Skatteministeriet

Dokumentdato: 13. dec. 2013Kildeversion observeret: 27. sep. 2026Kilde kontrolleret: 27. sep. 2026
Arkiveret observation. Du læser en kildeversion fra 27. sep. 2026. Dette er ikke et opslag i retstilstanden på den dato. Se senest hentede version →
Observerede kildeversioner (1)

Hentetidspunkter, ikke ikrafttrædelsesdatoer. Historikken starter ved vores første import.

Kildedokument på Retsinformation ↗ · Betingelser og datakilder

§ 1.§-link ↗

Afgørelser truffet af SKAT og Spillemyndigheden kan ikke påklages til Skatteministeriets departement, jf. dog stk. 2. Afgørelser truffet af SKAT og Spillemyndigheden i sager om aktindsigt, sammenstilling af oplysninger og indsigt i databeskrivelser er ikke omfattet af denne bekendtgørelse.

Stk. 2. Følgende afgørelser truffet af SKAT og Spillemyndigheden kan påklages til Skatteministeriets departement: 1) Afgørelser i disciplinærsager. 2) Afgørelser om uansøgt afsked, med undtagelse af afgørelser om uansøgt afsked af tjenestemænd i lønramme 36 og derover.

§ 2.§-link ↗

Følgende afgørelser truffet af Skatteankestyrelsen kan påklages til Skatteministeriets departement: 1) Afgørelser i disciplinærsager. 2) Afgørelser om uansøgt afsked, med undtagelse af afgørelser om uansøgt afsked af tjenestemænd i lønramme 36 og derover.

Stk. 2. Afgørelser truffet af Skatteankestyrelsen i sager om aktindsigt, sammenstilling af oplysninger og indsigt i databeskrivelser er ikke omfattet af denne bekendtgørelse.

§ 3.§-link ↗

Klage til Skatteministeriets departement, jf. § 1, stk. 2, og § 2, stk. 1, skal være modtaget i Skatteministeriets departement senest 3 måneder fra modtagelsen af den afgørelse, der klages over.

§ 4.§-link ↗

Direktøren for SKAT bemyndiges til at udnævne og afskedige tjenestemænd i lønramme 1 – 35 i SKAT, bortset fra uansøgte afskedigelser.

Stk. 2. Direktøren for Skatteankestyrelsen bemyndiges til at udnævne og afskedige tjenestemænd i lønramme 1 – 35 i Skatteankestyrelsen, bortset fra uansøgte afskedigelser.

Stk. 3. Direktøren for Spillemyndigheden bemyndiges til at udnævne og afskedige tjenestemænd i lønramme 1 – 35 i Spillemyndigheden, bortset fra uansøgte afskedigelser.

§ 5.§-link ↗

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2014.

Stk. 2. Samtidig ophæves bekendtgørelse nr. 1294 af 13. december 2012 om klage, herunder i personalesager, og delegering af udnævnelses- og afskedigelseskompetence i Skatteministeriet.