Bekendtgørelse nr. 1398 · 2013

Historisk

Fællesområdebekendtgørelsen

Bekendtgørelse om udlægning af områder for fælles indvinding af råstoffer fra havbunden

Dokumentdato: 12. dec. 2013Kildeversion observeret: 27. sep. 2026Kilde kontrolleret: 27. sep. 2026
Arkiveret observation. Du læser en kildeversion fra 27. sep. 2026. Dette er ikke et opslag i retstilstanden på den dato. Se senest hentede version →
Observerede kildeversioner (1)

Hentetidspunkter, ikke ikrafttrædelsesdatoer. Historikken starter ved vores første import.

Kildedokument på Retsinformation ↗ · Betingelser og datakilder

§ 1. · Anvendelse§-link ↗

Bekendtgørelsen fastsætter regler om områder for fælles indvinding af råstoffer fra havbunden, vilkår for indvinding i områderne og proceduren for udlægning af nye områder samt ændring af indvindingsmængder.

§ 2. · Områder for fælles indvinding og indvindingsmængder§-link ↗

Områder for fælles indvinding af råstoffer fra havbunden udlægges som vist i bilag 1.

Stk. 2. De maksimale indvindingsmængder, der kan indvindes i udlagte områder, jf. stk. 1, er fastsat i bilag 3.

Stk. 3. Naturstyrelsen oplyser kvartalsvis på styrelsens hjemmeside www.nst.dk om størrelsen af den indvundne mængde i de enkelte områder omfattet af bilag 1.

Stk. 4. De enkelte udlagte områder er tilgængelige for alle med tilladelse til at indvinde i det pågældende område.

§ 3. · Tilladelse til indvinding i områder for fælles indvinding§-link ↗

Tilladelser i henhold til lovens § 20, stk. 2, nr. 2, skal indeholde de i bilag 1-3 fastsatte vilkår og gælder indtil den til enhver tid fastsatte mængde i bilag 3 for området er opbrugt, eller udlægningen af området ophæves.

§ 4. · Udlægning af nye områder for fælles indvinding og ændring af indvindingsmængde§-link ↗

Udlægning af nye områder for fælles indvinding kan ske i følgende områder: 1) Tidligere overgangsområder omfattet af bilag 4. 2) Områder, som har været omfattet af en eneret til efterforskning erhvervet efter auktion, jf. lovens § 20, stk. 2, nr. 1, og hvor der efter endt efterforskning ikke er tildelt eneret til indvinding. 3) Områder, hvor en efter auktion erhvervet eneret til indvinding af råstoffer i et begrænset geografisk område, jf. lovens § 20, stk. 2, nr. 1, er ophørt.

§ 5. · Udlægning af nye områder for fælles indvinding og ændring af indvindingsmængde§-link ↗

Ansøgning om tilladelse til indvinding i et område, der kan udlægges efter § 4, og ansøgning om ændring af den maksimale indvindingsmængde i et område omfattet af bilag 1 er omfattet af bekendtgørelse om ansøgning om tilladelse til efterforskning og indvinding af råstoffer fra havbunden samt indberetning af efterforskningsdata og indvundne råstoffer. Naturstyrelsen sender ansøgningerne i høring i 4 uger.

Stk. 2. Naturstyrelsen træffer afgørelse om de vilkår, der skal gælde for indvinding i områder, jf. stk. 1, herunder om den maksimale mængde, der kan indvindes i området, jf. lovens § 22, stk. 1.

§ 6. · Udlægning af nye områder for fælles indvinding og ændring af indvindingsmængde§-link ↗

Naturstyrelsen kan ændre bilag 3 med hensyn til den maksimale indvindingsmængde og øvrige vilkår. Naturstyrelsen offentliggør disse ændringer på styrelsens hjemmeside www.nst.dk og orienterer ved selvstændig meddelelse berørte tilladelsesindehavere.

§ 7. · Ikrafttrædelse§-link ↗

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2014.

Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 932 af 13. september 2012 om udlægning af områder for fælles indvinding af råstoffer fra havbunden ophæves. Dog finder den maksimale mængde, som i henhold til bekendtgørelsens bilag 1 kan indvindes i indvindingsområde 566-BA Vejsnæs Flak, anvendelse i forhold til fastsættelse af vederlag i henhold til bekendtgørelse om vederlag for indvinding af råstoffer fra havbunden, indtil den angivne mængde er opbrugt, jf. § 4, stk. 4, i bekendtgørelse om vederlag for indvinding af råstoffer fra havbunden.

Stk. 3. Tilladelser til indvinding i områder, som var omfattet af bilag 1 i bekendtgørelse nr. 932 af 13. september 2012, men som ikke er omfattet af bilag 1 i nærværende bekendtgørelse, bortfalder.