§ 1§-link ↗
I bekendtgørelse nr. 1246 af 11. december 2009 om Meddelelser fra Søfartsstyrelsen A, teknisk forskrift om arbejdsmiljø i skibe, som ændret ved bekendtgørelse nr. 817 af 30. juni 2011 og bekendtgørelse nr. 924 af 3. juli 2013, foretages følgende ændring: 1. Indledningen affattes således: I medfør af § 1, stk. 2 og 3, §§ 3-5, § 20, stk. 4, § 27, stk. 4 og § 32, stk. 8, i lov om sikkerhed til søs, jf. lovbekendtgørelse nr. 654 af 15. juni 2010, som ændret ved lov nr. 251 af 30. marts 2011 og lov nr. 457 af 18. maj 2011, som sat i kraft ved anordning nr. 71 af 29. januar 2013 om ikrafttræden for Grønland af love om ændringer af lov om sikkerhed til søs, fastsættes: 2. Kapitel III, Afsnit B-1 Støj, affattes som bilag 1 til denne bekendtgørelse.
§ 2§-link ↗
Bekendtgørelsen træder i kraft den 15. november 2013.
Stk. 2. I skibe, for hvilke byggekontrakten er oprettet den 14. november 2013 eller tidligere, men som endnu ikke er afleveret til rederiet, kan de områdebestemte støjgrænser i kapitel III, Afsnit B-1, bilag 1, som var gældende før ikrafttrædelsen af denne bekendtgørelse, fortsat anvendes.