Bekendtgørelse nr. 1266 · 2013

Historisk

Bekendtgørelse om udgiftsrammer til byfornyelsesformål, Pulje til Landsbyfornyelse og kommunernes brug af administrative edb-systemer på byfornyelsesområdet

Bekendtgørelse om udgiftsrammer til byfornyelsesformål, Pulje til Landsbyfornyelse og kommunernes brug af administrative edb-systemer på byfornyelsesområdet

Dokumentdato: 6. nov. 2013Kildeversion observeret: 27. sep. 2026Kilde kontrolleret: 27. sep. 2026
Arkiveret observation. Du læser en kildeversion fra 27. sep. 2026. Dette er ikke et opslag i retstilstanden på den dato. Se senest hentede version →
Observerede kildeversioner (1)

Hentetidspunkter, ikke ikrafttrædelsesdatoer. Historikken starter ved vores første import.

Kildedokument på Retsinformation ↗ · Betingelser og datakilder

Kapitel 1 · Udgiftsrammer til byfornyelsesformål

§ 1. · Opgørelse af den samlede statslige udgiftsramme til bygningsfornyelse§-link ↗

Ved begyndelsen af året opgør Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter størrelsen af den samlede statslige udgiftsramme til byfornyelsesformål til fordeling mellem kommunerne.

Stk. 2. Den samlede statslige udgiftsramme omfatter den på finansloven fastsatte statslige udgiftsramme til byfornyelsesaktiviteter med tillæg af overført udgiftsramme fra det forudgående finansår fratrukket: 1) reserveret udgiftsramme til områdefornyelse, jf. lovens kap. 2, 2) udgiftsramme til bygningsfornyelse i områder jf. kap. 2, og 3) midler til afgrænsede byfornyelsesopgaver, herunder forsøg.

§ 2. · Kommunal ansøgning om vejledende udgiftsramme§-link ↗

Kommunalbestyrelsen kan ansøge Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter om at få del i den samlede statslige udgiftsramme, jf. § 1, stk. 2, til de enkelte kommuner efter ansøgning i form af en vejledende udgiftsramme. Kommunalbestyrelsen skal ved anvendelsen af den vejledende udgiftsramme prioritere de boliger, der er beliggende i områder med områdefornyelse

Stk. 2. Ansøgninger om vejledende udgiftsramme skal hvert finansår indsendes til Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter og være kommet frem hertil senest den 1. februar i det enkelte finansår. Er den 1. februar en lørdag eller søndag, udskydes fristen til den førstkommende hverdag.

§ 3. · Fastsættelse af vejledende udgiftsramme til kommunerne§-link ↗

Den enkelte kommune får andel i den samlede statslige udgiftsramme efter en fordelingsnøgle, udarbejdet af Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter på grundlag af objektive kriterier, der afspejler kommunens byfornyelsesbehov, jf. dog stk. 2 og 3.

Stk. 2. Kommunens vejledende udgiftsramme opgøres i mio. kr. med en decimal.

Stk. 3. Kommunen tildeles som minimum en vejledende udgiftsramme på 0,2 mio. kr.

§ 4. · Fastsættelse af vejledende udgiftsramme til kommunerne§-link ↗

Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter fastsætter hvert år i forbindelse med udmelding af kommunernes vejledende udgiftsrammer en frist, inden for hvilken kommunerne kan hjemtage bindende udgiftsramme via de administrative edb-systemer, BOSSINF-BYF, BFO&BFU samt BYF2012.

Stk. 2. Kommunens bindende udgiftsramme kan ikke overstige den tildelte vejledende udgiftsramme.

Stk. 3. Efter udløbet af den i stk. 1 nævnte frist bortfalder den del af kommunens vejledende udgiftsramme, som ikke er brugt til hjemtagelse af bindende udgiftsramme.

Stk. 4. Hvis den samlede statslige udgiftsramme, jf. § 1, stk. 2, eksklusive overudmelding opbruges inden udløbet af den i stk. 1 nævnte frist, kan ingen kommune hjemtage bindende udgiftsramme i den resterende del af året.

Stk. 5. Bindende udgiftsramme tilbageføres til kommunens vejledende udgiftsramme, hvis kommunen via de administrative edb-systemer BOSSINF-BYF, BFO&BFU samt BYF2012 lader udgiftsrammen bortfalde i samme finansår, som den er hjemtaget og inden udløbet af den i stk. 1 nævnte frist.

§ 5. · Overdragelse af vejledende udgiftsrammer mellem kommunerne§-link ↗

Kommunalbestyrelserne i to eller flere kommuner kan indgå aftale om mellemkommunal overdragelse af vejledende udgiftsramme, jf. lovens § 94, stk. 3.

Stk. 2. Den kommune, der afgiver vejledende udgiftsramme, skal anmode Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter om overdragelse af ramme med følgende oplysninger: 1) Navn på den eller de modtagende kommuner. 2) Størrelsen af det afgivne beløb fordelt på de under nr. 1 nævnte kommuner.

Stk. 3. Beløbet i stk. 2, nr. 2, skal være opgjort i hele kroner.

Stk. 4. Det er kommunalbestyrelsens ansvar, at oplysningerne i den i stk. 2 nævnte erklæring er tilstrækkelige og korrekte.

Stk. 5. Den i stk. 2 nævnte erklæring kan alene vedrøre et enkelt finansår, og skal være Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter i hænde inden udløbet af den i § 4, stk. 1, nævnte frist i det finansår aftalen vedrører.

Kapitel 2 · Særlig udgiftsramme til bygningsfornyelse i forbindelse med områdefornyelse

§ 6.§-link ↗

Til bygningsfornyelse i områder, som er omfattet af en beslutning om områdefornyelse, kan Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter af den samlede statslige udgiftsramme, jf. § 1, stk. 2, i det enkelte tilsagnsår reservere maksimalt 40 mio. kr.

Stk. 2. Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter kan reservere op til 40 mio. kr. af den i stk. 1 nævnte statslige udgiftsramme til bygningsfornyelse i mindre byer.

§ 7.§-link ↗

Kommunalbestyrelser, som har fået meddelt reservation af midler til områdefornyelse, jf. lovens § 4, stk. 2, kan ansøge om andel i den i § 6 nævnte udgiftsramme til bygningsfornyelse i området.

Stk. 2. Ansøgningen skal indsendes til Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter senest i forbindelse med byfornyelsesprogram for området, jf. lovens § 5, stk. 1.

§ 8.§-link ↗

Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter fordeler den reserverede udgiftsramme til de områder, der er omfattet af § 6. Ved fordelingen lægges der særlig vægt på boligernes alder, installationsmangler, vedligeholdelsesmangler, boligsammensætning (ejerforhold og størrelse), bevaringsværdige og fredede boliger, friarealers beskaffenhed samt tilkendegivelse fra ejerne i området om gennemførelse af bygningsfornyelse.

Stk. 2. Udgiftsramme fordeles opgjort i hele kroner.

§ 9.§-link ↗

Er der ved udgangen af et finansår uudnyttet kommunal udgiftsramme til bygningsfornyelse i områder, jf. § 8, stk. 1, overføres denne udgiftsramme til næste finansår. Uudnyttet udgiftsramme, jf. 1. pkt., bortfalder ved tredje årsskifte efter tildelingen fra Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter.

Kapitel 3 · Særlig udgiftsramme til afgrænsede opgaver

§ 10. · Pulje til Landsbyfornyelse§-link ↗

Af den samlede statslige udgiftsramme afsætter Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter i hvert af årene 2014 og 2015 200 mio. kr. (2014-pl) i en afgrænset Pulje til Landsbyfornyelse.

§ 11. · Pulje til Landsbyfornyelse§-link ↗

Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter indkalder og fastsætter fristen for modtagelse af kommunalbestyrelsens ansøgning om andel i midler, jf. § 10.

§ 12. · Pulje til Landsbyfornyelse§-link ↗

Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter fordeler midlerne, jf. § 10 til kommuner, der har behov for midler til landsbyfornyelse. Midlerne fordeles efter en objektiv fordelingsnøgle, udarbejdet af Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter på grundlag af objektive kriterier, der afspejler den enkelte kommunes behov for landsbyfornyelse. Fordelingen er angivet i bilag 3.

Stk. 2. Såfremt nogle af de i bilag 3 anførte kommuner ikke ansøger om at modtage puljemidler, jf. stk. 1, fordeles den del af puljen, som disse kommuner ellers ville have fået, til de øvrige i bilag 3 nævnte kommuner. Fordelingen sker forholdsmæssigt efter den i stk. 1 nævnte fordelingsnøgle.

§ 13. · Pulje til Landsbyfornyelse§-link ↗

Puljemidlerne skal anvendes af kommunalbestyrelsen senest 18 måneder fra finansårets begyndelse. Midlerne anses for anvendt, når kommunalbestyrelsen har forpligtet sig til at yde støtte efter dette kapitel. Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter kan dispensere fra kravet i 1. pkt., såfremt særlige forhold taler herfor.

§ 14. · Pulje til Landsbyfornyelse§-link ↗

Kommunalbestyrelsen i to eller flere af de i bilag 3 nævnte kommuner kan indgå aftale om mellemkommunal overdragelse af midler fra puljen.

Stk. 2. Den kommune, der afgiver midler, skal anmode Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter om overdragelse af ramme med følgende oplysninger: 1) Navn på den eller de modtagende kommuner. 2) Størrelsen af det afgivne beløb fordelt på de under nr. 1 nævnte kommuner.

Stk. 3. Beløbet i stk. 2, nr. 2, skal være opgjort i hele kroner.

Stk. 4. Det er kommunalbestyrelsens ansvar, at oplysningerne i den i stk. 2 nævnte erklæring er tilstrækkelige og korrekte.

§ 15. · Pulje til Landsbyfornyelse§-link ↗

Midlerne, jf. § 10, kan anvendes på arbejder, der udføres på bygninger eller ejendomme, der er beliggende i byer med færre end 3.000 indbyggere eller i det åbne land, i henhold til lov om byfornyelse og udvikling af byer § 8, stk. 1, nr. 1 og 2, § 8, stk. 2, nr. 1-3, og nr. 5, § 8, stk. 4 og stk. 5, §§ 9 – 20, § 21, nr. 1 og 2, § 22, stk.1, stk. 3 og stk. 4, §§ 23 - 38 e, §§ 51-57, § 93, § 94, stk. 2, 2. pkt., og stk. 3, § 100, § 102 – 104, § 105, stk. 1 og stk. 4, § 107, stk. 1, nr. 1 og nr. 8 og § 107, stk. 5 og 6. Administrative forskrifter fastsat i medfør af lov om byfornyelse og udvikling af byer, der regulerer de i 1. pkt. nævnte bestemmelser, finder tilsvarende anvendelse.

Kapitel 4 · Rammebelastende støtteudgifter

§ 16.§-link ↗

Kommunens vejledende og særlige udgiftsrammer, jf. §§ 3 og 6, belastes med den refusionsberettigede del af støtteudgiften i medfør af lovens § 19, stk. 2, § 34, stk. 2, § 37, stk. 2 og 3, § 38, stk. 2, § 38 b, stk. 2, § 38 c, stk. 2, § 38 d, § 38 e, stk. 2, § 48, stk. 2, § 57, stk. 2, § 73, § 82, stk. 2 og § 96, stk. 3-5, jf. dog stk. 2 og 3.

Stk. 2. Indfasningsstøtte, jf. lovens § 15, stk. 1-4, og § 67 belaster kommunens vejledende udgiftsramme med den i bilag 1 nævnte procent af den samlede udgift hertil i den fulde støtteperiode på 10 år.

Stk. 3. Tilsagn og mertilsagn om støtte til beslutninger omfattet af lov om byfornyelse, jf. § 109, stk. 1, i lov om byfornyelse og udvikling af byer, belaster kommunens vejledende udgiftsramme efter en omregningsfaktor, som fremgår af bilag 2.

Stk. 4. De i stk. 2 og 3 nævnte bilag reguleres årligt i henhold til beregningsforudsætningerne på finansloven for det aktuelle tilsagnsår.

Stk. 5. Træk på kommunens vejledende udgiftsramme, jf. stk. 1-3, skal ske via de administrative edb-systemer BOSSINF- BYF, BFO&BFU eller BYF2012 i umiddelbar tilknytning til kommunalbestyrelsens beslutning om at yde støtte.

Kapitel 5 · Kommunernes brug af BYF2012

§ 17.§-link ↗

Beslutninger efter lov om byfornyelse og udvikling af byer skal løbende registreres i det administrative edb-system BYF2012.

§ 18.§-link ↗

Kommunalbestyrelsen er forpligtet til at indberette alle de oplysninger, som kræves af BYF2012.

Stk. 2. Det er kommunalbestyrelsens ansvar, at de oplysninger, som indberettes til BYF2012, er tilstrækkelige og korrekte.

§ 19.§-link ↗

Udgiften til driften af BYF2012 samt det tidligere administrative edb-system BFO & BFU kan fordeles på de kommuner, som opretter beslutninger i systemet.

§ 20.§-link ↗

Foranlediger Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter efter anmodning fra kommunalbestyrelsen en indberetningsfejl til BYF2012 eller BFO & BFU-systemet rettet, afholder kommunalbestyrelsen Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikters udgifter til ekstern bistand.

Kapitel 6 · Ikrafttrædelse

§ 21§-link ↗

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2014.

Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 35 af 18. januar 2013 om udgiftsrammer til byfornyelsesformål og kommunernes brug af administrative edb-systemer på byfornyelsesområdet ophæves samtidig.

Stk. 3. Bilag 1 og 2 finder anvendelse på kommunal hjemtagelse af bindende udgiftsramme i 2014.