Bekendtgørelse nr. 1097 · 2013

Historisk

Bekendtgørelse om uhævede feriepenge

Bekendtgørelse om uhævede feriepenge

Dokumentdato: 11. sep. 2013Kildeversion observeret: 27. sep. 2026Kilde kontrolleret: 27. sep. 2026
Arkiveret observation. Du læser en kildeversion fra 27. sep. 2026. Dette er ikke et opslag i retstilstanden på den dato. Se senest hentede version →
Observerede kildeversioner (1)

Hentetidspunkter, ikke ikrafttrædelsesdatoer. Historikken starter ved vores første import.

Kildedokument på Retsinformation ↗ · Betingelser og datakilder

§ 1. · Fordeling af uhævede feriepenge§-link ↗

Af de uhævede feriepenge, jf. lovens § 36, stk. 1 og 2, som vedrører optjeningsårene 2009, 2010 og 2011, tilfalder 34 pct. statskassen.

§ 2. · Indbetaling af statskassens andel§-link ↗

FerieKonto afregner statskassens andel efter § 1 af de uhævede feriepenge, før eventuelle driftsomkostninger i medfør af lovens § 32, stk. 3, fratrækkes. Det resterende beløb, jf. dog lovens § 32, stk. 3, overføres til Arbejdsmarkedets Feriefond.

Stk. 2. Arbejdsgiveren eller den, der administrerer feriegodtgørelse efter lovens § 31, afregner uhævede feriepenge til Arbejdsmarkedets Feriefond eller en privat feriefond, jf. lovens § 36, stk. 2. Inden den 10. i måneden, der følger efter indbetalingstidspunktet, påhviler det modtageren af beløbet at indbetale statens andel efter § 1 til Styrelsen for Fastholdelse og Rekrutterings konto i Danske Bank registreringsnummer 0216 kontonummer 4069170048 vedrørende uhævede feriepenge m.v. og indsende dokumentation for det indbetalte beløb til Styrelsen for Fastholdelse og Rekruttering, Økonomisektionen, Njalsgade 72 A, 2300 København S.

§ 3. · Udbetaling af statskassens andel§-link ↗

Såfremt der sker udbetaling af beløb i medfør af lovens § 44, stk. 8, kan den, der har udbetalt beløbet, få 34 pct. heraf refunderet enten ved skriftlig henvendelse til Styrelsen for Fastholdelse og Rekruttering eller ved modregning i indbetalinger efter § 2. Såfremt der foretages modregning, skal der særskilt fremsendes dokumentation herfor til Styrelsen for Fastholdelse og Rekruttering.

§ 4. · Ikrafttræden§-link ↗

Bekendtgørelsen træder i kraft den 30. september 2013.

Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 931 af 24. august 2011 om uhævede feriepenge ophæves.