§ 1.§-link ↗
Formålet med professionsbacheloruddannelsen i Multiplatform Storytelling and Production er at kvalificere den studerende til selvstændigt og entreprenant at varetage idéudvikling, design og produktion af fiktionsrelateret audiovisuel fortælling på et filmfagligt grundlag og skabe fiktive oplevelsesuniverser på tværs af medieplatforme og –formater i film- og mediebranchen og i øvrige erhverv, herunder gennem opstart af egen virksomhed. Uddannelsen skal endvidere give grundlag for at kunne fortsætte i kompetencegivende videreuddannelse og medvirke til den studerendes personlige udvikling.
Stk. 2. Den uddannede skal have viden, færdigheder og kompetencer som angivet i bilag 1.
§ 2.§-link ↗
Uddannelsen, der er en fuldtidsuddannelse, er normeret til 210 ECTS-point. 60 ECTS-point svarer til en fuldtidsstuderendes arbejde i et år.
Stk. 2. Uddannelsen giver den uddannede ret til at anvende titlen professionsbachelor i Multiplatform Storytelling and Production. Den engelske titel er Bachelor in Multiplatform Storytelling and Production.
Stk. 3. Uddannelsens engelske betegnelse er Bachelor’s Degree Programme in Multiplatform Storytelling and Production.
§ 3.§-link ↗
Uddannelsen består af: 1) Obligatoriske uddannelseselementer med et samlet omfang på 110 ECTS-point, der er fælles for de studerende. 2) Tre bundne studieretninger, der hver for sig har et omfang på 20 ECTS-point, og hvoraf den studerende vælger én: a) Multiplatform Storytelling. b) Multiplatform Media Technology and Technique. c) Multiplatform Producing – Business Entrepreneurship. 3) Praktik med et samlet omfang på 30 ECTS-point. 4) Valgfri uddannelseselementer, der for den enkelte studerende har et samlet omfang på 30 ECTS-point. 5) Bachelorprojekt på 20 ECTS-point.
Stk. 2. De obligatoriske uddannelseselementer, jf. stk. 1, nr. 1, tilrettelægges inden for følgende kerneområder: 1) Multiplatform Storytelling. 2) Multiplatform Media Technology and Technique. 3) Multiplatform Producing - Business Entrepreneurship. 4) Kommunikation. 5) Kunsthistorie og tværdisciplinær kunstnerisk metode.
Stk. 3. Studieretningen inden for Multiplatform Storytelling, jf. stk. 1, nr. 2, litra a, tilrettelægges inden for følgende kerneområder: 1) Ide- og konceptudvikling. 2) Storydesign og universudvikling. 3) Produktion.
Stk. 4. Studieretningen inden for Multiplatform Media Technology and Technique, jf. stk. 1, nr. 2, litra b, tilrettelægges inden for følgende kerneområder: 1) Medieteknologi. 2) Produktionsteknologi og –teknik. 3) Produktion.
Stk. 5. Studieretningen inden for Multiplatform Producing – Business Entrepreneurship, jf. stk. 1, nr. 2, litra c, tilrettelægges inden for følgende kerneområder: 1) Multiplatform Producing. 2) Business Entrepreneurship. 3) Produktion.
§ 4.§-link ↗
For uddannelsen gælder de regler om professionsbacheloruddannelser, der er fastsat i bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, herunder regler om formål, niveau, videngrundlag, praktik, indhold og tilrettelæggelse, varighed og struktur, adgang, lærerkvalifikationer, prøver og eksamen, studieordning og merit.
§ 5.§-link ↗
Styrelsen for Videregående Uddannelser og Uddannelsesstøtte kan tillade fravigelse af bekendtgørelsen som led i forsøg. Ved forsøg fastsættes samtidig forsøgets varighed og rapporteringsform.
Stk. 2. Styrelsen kan dispensere fra bekendtgørelsen, når det findes begrundet i særlige forhold.
§ 6.§-link ↗
Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. september 2013.