§ 1§-link ↗
I bekendtgørelse nr. 198 af 27. februar 2013 om reklame mv. for lægemidler foretages følgende ændringer: 1. Indledningen affattes således: I medfør af § 67, stk. 3, § 68, stk. 1, § 70, stk. 1, § 71 b, stk. 3 og 5, og § 104, stk. 3 i lov nr. 506 af 20. april 2013 om lægemidler, og § 3 b, stk. 1, og § 72, stk. 2, i lov om apoteksvirksomhed, jf. lovbekendtgørelse nr. 855 af 4. august 2008, fastsættes: 2. I § 21, stk. 1, indsættes efter »§ 26«: », § 27 a«. 3. Efter § 27 indsættes: Priskreditering og returnering af lægemidler fra apotek til engrosforhandler § 27 a. Uanset bestemmelsen i § 21, stk. 1, er priskreditering tilladt. Ved priskreditering forstås, at en virksomhed, der har en tilladelse efter lægemiddellovens § 39, stk. 1, kompenserer et apotek for det fald i et lagerført lægemiddels værdi, som indtræffer, hvis den til Sundhedsstyrelsen anmeldte apoteksindkøbspris bliver sat ned. Stk. 2. En virksomhed må højst kreditere et apotek for 30 pakninger af et lægemiddel i en given pakningsstørrelse, lægemiddelform og styrke (dvs. pr. varenummer) pr. 14 dages prisperiode. § 27 b. Et apotek må højst returnere 30 pakninger af et lægemiddel i en given pakningsstørrelse, lægemiddelform og styrke (dvs. pr. varenummer) pr. 14 dages prisperiode til engrosforhandleren. Stk. 2. Et apotek må kun returnere indkøbte og leverede lægemiddelpakninger til den engrosforhandler, der har leveret pakningerne til apoteket, jf. § 36 a i bekendtgørelse om distribution af lægemidler. Stk. 3. Bestemmelsen i stk. 1 gælder ikke, hvis 1) lægemidlet er blevet tilbagekaldt af den virksomhed, der bringer det på markedet, eller 2) markedsføringstilladelsen til lægemidlet er blevet suspenderet eller tilbagekaldt af Sundhedsstyrelsen eller Europa-Kommissionen. § 27 c. En apoteker må ikke anmode om eller modtage ydelser i strid med § 27 a. 4. I § 38, stk. 1, indsættes efter »§ 27«: », § 27 a, stk. 2, § 27 b, stk. 1, § 27 c«. 5. Bilag 1 affattes som bilag 1 til denne bekendtgørelse.
§ 2§-link ↗
Bekendtgørelsen træder i kraft den 5. juni 2013.