§ 1§-link ↗
I bekendtgørelse nr. 92 af 16. januar 2009 om undervisningsplan for køreuddannelsen til motorcykel (kategori A), som ændret ved bekendtgørelse nr. 1420 af 28. november 2011, foretages følgende ændringer: 1. Bekendtgørelsens titel affattes således: Bekendtgørelse om undervisningsplan for køreuddannelsen til motorcykel 2. Fodnoten til bekendtgørelsens titel affattes således: 1) Bekendtgørelsen indeholder bestemmelser, der gennemfører Rådets direktiv nr. 91/439/EØF om kørekort, EF-tidende 1991, L 237, s. 1 med senere ændringer og dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/126/EF af 20. december 2006 om kørekort, EU-tidende 2006, nr. L 403, side 18, som senest ændret ved Kommissionens direktiv 2011/94/EU af 28. november 2011 om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/126/EF om kørekort, EU-tidende 2011, nr. L 314, side 31. 3. § 1 affattes således: § 1. Undervisning af elever med henblik på erhvervelse af kørekort til kategori A1, kategori A2 og kategori A skal foregå i overensstemmelse med undervisningsplanen for køreuddannelsen til motorcykel, der er optaget som bilag til bekendtgørelse nr. 92 af 16. januar 2009, som ændret ved bekendtgørelse nr. 1420 af 28. november 2011.
§ 2§-link ↗
Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. december 2012.
Stk. 2. Der kan først aflægges køreprøve til kategori A1 og A2 efter den 18. januar 2013.