Bekendtgørelse nr. 1093 · 2012

Historisk

Bekendtgørelse om digital kommunikation for universiteterne

Bekendtgørelse om digital kommunikation for universiteterne

Dokumentdato: 26. nov. 2012Kildeversion observeret: 27. sep. 2026Kilde kontrolleret: 27. sep. 2026
Arkiveret observation. Du læser en kildeversion fra 27. sep. 2026. Dette er ikke et opslag i retstilstanden på den dato. Se senest hentede version →
Observerede kildeversioner (1)

Hentetidspunkter, ikke ikrafttrædelsesdatoer. Historikken starter ved vores første import.

Kildedokument på Retsinformation ↗ · Betingelser og datakilder

§ 1.§-link ↗

Bekendtgørelsen omfatter digital kommunikation mellem universiteter og indskrevne studerende, herunder ph.d.-studerende, og ansøgere til universitetets uddannelser.

Stk. 2. Bekendtgørelsen finder anvendelse for uddannelser og undervisningsforløb, som udbydes af universiteterne, på Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelsers område.

Stk. 3. Bekendtgørelsen finder ikke anvendelse ved ansøgning om optagelse på uddannelser, der koordineres af Den Koordinerede Tilmelding.

§ 2.§-link ↗

Et universitet kan beslutte, at al kommunikation mellem universitetet og studerende og mellem universitetet og ansøgere til universitetets uddannelser med den i § 1, stk. 3, nævnte undtagelse helt eller delvist for den enkelte uddannelse skal foregå digitalt (obligatorisk digital kommunikation).

Stk. 2. Beslutning om obligatorisk digital kommunikation mellem universitetet og indskrevne studerende, herunder ph.d.-studerende, træffes efter høring af det relevante studienævn og meddeles den enkelte studerende mindst 4 uger, inden beslutningen får virkning.

§ 3.§-link ↗

Ved indførelse af obligatorisk digital kommunikation efter § 2 skal universitetet tilbyde de studerende adgang til nødvendigt it-udstyr på de dele af universitetets område, der er omfattet heraf. Udstyret og tilknyttede softwaresystemer skal i fornødent omfang kunne benyttes af personer med handicap, og universitetet skal sikre, at kommunikationen ikke kommer til uvedkommendes kendskab, og at oplysninger heri ikke hændeligt eller ulovligt tilintetgøres, fortabes eller forringes.

Stk. 2. Ved indførelse af obligatorisk digital kommunikation efter § 2 skal universitetet sikre, at der ikke sker indskrænkning i ansøgerens eller den studerendes ret til at lade sig repræsentere eller bistå af andre, jf. forvaltningslovens § 8.

§ 4.§-link ↗

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. december 2012.

Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 1239 af 4. november 2010 om elektronisk kommunikation for universiteterne ophæves.