Bekendtgørelse nr. 981 · 2012

Historisk

Bekendtgørelse om regulering af erstatnings- og forsikringsbeløb i henhold til lov om jernbane

Bekendtgørelse om regulering af erstatnings- og forsikringsbeløb i henhold til lov om jernbane

Dokumentdato: 8. okt. 2012Kildeversion observeret: 27. sep. 2026Kilde kontrolleret: 27. sep. 2026
Arkiveret observation. Du læser en kildeversion fra 27. sep. 2026. Dette er ikke et opslag i retstilstanden på den dato. Se senest hentede version →
Observerede kildeversioner (1)

Hentetidspunkter, ikke ikrafttrædelsesdatoer. Historikken starter ved vores første import.

Kildedokument på Retsinformation ↗ · Betingelser og datakilder

§ 1.§-link ↗

Efter jernbanelovens § 13, stk. 3, reguleres den i bestemmelsen nævnte beløbsgrænse hvert år pr. 1. januar med 2 pct. tillagt tilpasningsprocenten for det gældende finansår, jf. lov om en satsreguleringsprocent. De herefter fremkomne beløb afrundes til nærmeste med 100 delelige kronebeløb.

Stk. 2. Efter bekendtgørelse nr. 1461 af 15. december 2009 om ansvarsforsikring for jernbanevirksomheder og jernbaneinfrastrukturforvaltere reguleres de i bekendtgørelsen nævnte beløbsgrænser hvert år pr. 1. januar med 2 pct. tillagt tilpasningsprocenten for det gældende finansår, jf. lov om en satsreguleringsprocent. De herefter fremkomne beløb afrundes til nærmeste med 1 million delelige kronebeløb.

Stk. 3. Tilpasningsprocenten for finansåret 2013 udgør – 0,4, jf. § 2 i bekendtgørelse nr. 870 af 22. august 2012 om satsreguleringsprocenten, tilpasningsprocenten og satstilpasningsprocenten samt puljebeløbet for finansåret 2013. Tilpasningsprocenten tillagt 2 procentpoint, jf. stk. 1, udgør 1,6.

§ 2.§-link ↗

Med virkning for skader, der indtræder i perioden 1. januar 2013 - 31. december 2013, udgør det i jernbanelovens § 13, stk. 3, nævnte beløb 15.400 kr. (håndbagage).

§ 3.§-link ↗

For perioden 1. januar 2013 - 31. december 2013 skal forsikringsbeløbet, som angivet i bekendtgørelse nr. 1461 af 15. december 2009 om ansvarsforsikring for jernbanevirksomheder og jernbaneinfrastrukturforvaltere, som minimum udgøre 382.000.000 kr. i årlig dækning (personskade eller tab af forsørger og tingskade).

Stk. 2. For perioden 1. januar 2013 - 31. december 2013 skal forsikringsbeløbet, som angivet i bekendtgørelse nr. 1461 af 15. december 2009 om ansvarsforsikring for jernbanevirksomheder og jernbaneinfrastrukturforvaltere, som minimum udgøre 64.000.000 kr. i årlig dækning (jernbanehistoriske og turistmæssige formål).

Stk. 3. For perioden 1. januar 2013 - 31. december 2013 skal forsikringsbeløbet, som angivet i bekendtgørelse nr. 1461 af 15. december 2009 om ansvarsforsikring for jernbanevirksomheder og jernbaneinfrastrukturforvaltere, som minimum udgøre 13.000.000 kr. i årlig dækning (veteranbane og veteransporveje – nominel sporvidde 1000 mm til og med 1435 mm samt smalspor – nominel sporvidde 500 mm til og med 1000 mm).

§ 4.§-link ↗

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2013.

Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 1525 af 14. december 2006 om regulering af erstatningsbeløb i henhold til lov om jernbane ophæves.