Bekendtgørelse nr. 904 · 2012

Historisk

Bekendtgørelse om begrænsning af indsattes ret til at ryge i eget opholdsrum og besøgsrum

Bekendtgørelse om begrænsning af indsattes ret til at ryge i eget opholdsrum og besøgsrum

Dokumentdato: 4. sep. 2012Kildeversion observeret: 27. sep. 2026Kilde kontrolleret: 27. sep. 2026
Arkiveret observation. Du læser en kildeversion fra 27. sep. 2026. Dette er ikke et opslag i retstilstanden på den dato. Se senest hentede version →
Observerede kildeversioner (1)

Hentetidspunkter, ikke ikrafttrædelsesdatoer. Historikken starter ved vores første import.

Kildedokument på Retsinformation ↗ · Betingelser og datakilder

§ 1.§-link ↗

Indsatte i Kriminalforsorgens institutioner bestemmer, om der må ryges i deres eget opholdsrum, jf. § 14, stk.1, i lov om røgfri miljøer. Rygning i eget opholdsrum skal ske bag lukket dør, medmindre institutionen tillader andet under helt særlige omstændigheder.

Stk. 2. Det er ikke tilladt for indsatte at ryge i eget opholdsrum, hvis personale opholder sig i rummet, f.eks. for at afholde en samtale med den indsatte.

§ 2.§-link ↗

Institutionens leder kan bestemme, at rygning i bestemte besøgsrum er forbudt. Der skal i hver institution være mindst ét besøgsrum, som er permanent røgfrit.

Stk. 2. Det gælder for alle besøgsrum, at det ikke er tilladt at ryge, hvis personale opholder sig i rummet.

§ 3.§-link ↗

Indsatte kan ved overtrædelse af § 1, stk. 1, 2. pkt., og stk. 2, og § 2, stk. 2, ikendes disciplinærstraf efter straffuldbyrdelseslovens § 67, nr. 7. Der kan endvidere ikendes disciplinærstraf, hvis en indsat overtræder forbuddet mod rygning i et permanent røgfrit besøgsrum.

§ 4.§-link ↗

Bekendtgørelsen træder i kraft den 15. september 2012.

Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 907 af 16. juli 2007 om begrænsning af indsattes ret til at ryge i eget opholdsrum m.v. ophæves samtidig.