§ 1.§-link ↗
Udgifter i forbindelse med den opfølgende besætningskontrol, jf. dyreværnslovens § 24 e, stk. 1, udgør følgende beløb: 1) For udførte kontrolbesøg betales der et grundgebyr på 348 kr. hvortil kommer 445 kr. pr. påbegyndt kvarter 2) Udføres kontrollen som opfølgning på et påbud betales ud over det i henhold til nr. 1 fastsatte beløb et gebyr på 2.697 kr. til dækning af de ekstra sagsbehandlingsomkostninger i forbindelse hermed.
Stk. 2. Beløb, som opkræves i henhold til stk. 1, og som ikke betales rettidigt, tillægges en årlig rente svarende til renten i henhold til rentelovens § 5. Den tillagte rente udgør dog mindst 50 kr. For erindringsskrivelser ved for sen betaling betales et beløb på 100 kr.
§ 2.§-link ↗
Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. juli 2012.
Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 927 af 15. juli 2010 om beregning og opkrævning af udgifter i forbindelse med den opfølgende besætningskontrol ophæves.
Stk. 3. Gebyrer for kontrol udført før den 1. juli 2012 opkræves efter de hidtidige regler.