Ændringsbekendtgørelse nr. 505 · 2012

Historisk

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om prisloftregulering m.v. af vandsektoren

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om prisloftregulering m.v. af vandsektoren

Dokumentdato: 25. maj 2012Kildeversion observeret: 27. sep. 2026Kilde kontrolleret: 27. sep. 2026
Arkiveret observation. Du læser en kildeversion fra 27. sep. 2026. Dette er ikke et opslag i retstilstanden på den dato. Se senest hentede version →
Observerede kildeversioner (1)

Hentetidspunkter, ikke ikrafttrædelsesdatoer. Historikken starter ved vores første import.

Kildedokument på Retsinformation ↗ · Betingelser og datakilder

§ 1§-link ↗

I bekendtgørelse nr. 173 af 27. februar 2012 om prisloftregulering m.v. af vandsektoren foretages følgende ændringer: 1. § 5, stk. 1, 4. pkt., affattes således: Herefter korrigeres for afvikling af over- eller underdækning og tillæg af forventede 1:1 omkostninger, forventede driftsomkostninger til opnåelse af miljø- og servicemål, forventede nettofinansielle poster, tillæg for planlagte investeringer, tillæg for gennemførte investeringer, tillæg for historiske investeringer, supplerende investeringstillæg, forventet bortfald af væsentlige omkostninger som er medregnet i udgangspunktet for prisloftet, samt fradrag af et generelt og et individuelt effektiviseringskrav. 2. Efter § 12 indsættes: § 12 a. Et vandselskab skal ud over tillæggene for planlagte, gennemførte og historiske investeringer tildeles et supplerende investeringstillæg, når likviditeten fra tillæggene for planlagte, gennemførte og historiske investeringer, jf. §§ 10-12, ikke er tilstrækkelig til at kunne finansiere afdrag på selskabets lånefinansierede investeringer og afdrag på eventuelle yderligere lån, som selskaber forventer at optage til betaling af tillægsberettigede investeringer, køb af grunde, bortskaffelse af aktiviteter, der er taget ud af drift, og reetablering som følge heraf, samt til delvis tilbagebetaling af tilslutningsbidrag ved etablering af alternativ bortskaffelse af tag- og overfladevand. Stk. 2. Et vandselskab har ret til supplerende investeringstillæg efter stk. 1, når selskabet i forbindelse med indberetningen til brug for fastsættelsen af selskabets prisloft for det kommende år, jf. § 18, fremsender dokumentation for, at betingelserne i stk. 1, er opfyldt. Stk. 3. Størrelsen at det supplerende investeringstillæg fastsættes ud fra budgettal oplyst af selskabet, jf. stk. 2. 3. § 24, stk. 1, affattes således: Vandselskaberne kan alene anvende den likviditet, som tillæggene for planlagte, gennemførte, historiske investeringer og supplerende investeringstillæg samt korrektionen for gennemførte investeringer giver anledning til, jf. § 5, stk. 2, og §§ 10-12 a, og som indtægter fra tilslutningsbidrag og fra salg af anlægsaktiver giver anledning til, jf. § 21, stk. 4, til finansiering af udgifter til investeringer. Likviditeten fra investeringstillæggene, tilslutningsbidrag og salg af anlægsaktiver kan ud over finansiering af tillægsberettigede investeringer også anvendes til køb af grunde, til bortskaffelse af aktiver, der er taget ud af drift, og reetablering som følge heraf, samt til delvis tilbagebetaling af tilslutningsbidrag ved etablering af alternativ bortskaffelse af tag- og overfladevand.

§ 2§-link ↗

Bekendtgørelsen træder i kraft den 2. juni 2012.