§ 1§-link ↗
I bekendtgørelse nr. 762 af 8. juli 2004 om godkendelse og syn af køretøjer, som senest ændret ved bekendtgørelse nr. 1168 af 13. december 2011, indsættes følgende ændringer: 1. Overalt i bekendtgørelsen ændres »Færdselsstyrelsen« til: »Trafikstyrelsen« og »Færdselsstyrelsens« til: »Trafikstyrelsens«. 2. I § 25 indsættes som stk. 3: Stk. 3. Stor knallert må kun sammenkobles med registreringspligtig påhængsvogn, som knallerten er godkendt til at måtte sammenkobles med. 3. I § 26 indsættes efter stk. 2 som nyt stykke: Stk. 3. Stor knallert, der skal anvendes i forbindelse med en eller flere påhængsvogne, skal sammen med disse fremstilles til syn og godkendes. Stk. 3-5 bliver herefter stk. 4-6. 4. § 29, stk. 2, nr. 3, affattes således: 3) Motorcykler, knallerter, påhængskøretøjer til motorcykel og påhængsvogne til stor knallert.
§ 2§-link ↗
Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. april 2012.