Bekendtgørelse nr. 259 · 2012

Gældende

Bekendtgørelse om midlertidig gratis MFR-vaccination til unge voksne

Bekendtgørelse om midlertidig gratis MFR-vaccination til unge voksne

Dokumentdato: 21. mar. 2012Kildeversion observeret: 27. sep. 2026
Arkiveret observation. Du læser en kildeversion fra 27. sep. 2026. Dette er ikke et opslag i retstilstanden på den dato. Se senest hentede version →
Observerede kildeversioner (2)

Hentetidspunkter, ikke ikrafttrædelsesdatoer. Historikken starter ved vores første import.

Kildedokument på Retsinformation ↗ · Betingelser og datakilder

§ 1.§-link ↗

Tilbud om gratis MFR-vaccination gives til personer, der har dansk indfødsret eller bopæl her i landet, jf. dog § 5, og til den persongruppe, som fremgår af § 2.

§ 2.§-link ↗

Enhver person over 18 år, som er født i 1974 eller senere, og som ikke har haft mæslinger og ikke tidligere er vaccineret mod mæslinger, kan gratis blive vaccineret mod mæslinger i form af en kombineret MFR-vaccine.

§ 3.§-link ↗

Til vaccinationerne anvendes vacciner, der udleveres gratis fra Statens Serum Institut.

§ 4.§-link ↗

Vaccinationerne kan foretages af enhver læge, der i henhold til lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed har tilladelse til selvstændigt virke som læge.

Stk. 2. Udgifterne til honorarer til lægerne for vaccinationer omfattet af § 2, afholdes af regionerne i henhold til de takster for vaccination, som fremgår af aftale med Praktiserende Lægers Organisation.

Stk. 3. Afregning med regionerne skal ske elektronisk og via de af regionerne anbefalede afregningssystemer.

§ 5.§-link ↗

For personer, der ikke har dansk indfødsret eller bopæl her i landet, men som har ret til vaccinationsydelser under ophold i Danmark i medfør af EU-retten eller internationale aftaler, afholdes udgiften til vaccinationshonorar af den region, hvori den pågældende opholder sig.

Stk. 2. Refusion af udgifter til vaccination af personer, der er syge(for)sikret i et andet land, som i medfør af EU-retten eller internationale aftaler skal overføres til det danske sundhedsvæsen, tilfalder den region, der har afholdt udgiften.

Stk. 3. Ved EU-retten eller internationale aftaler forstås Rådets forordning (EF) nr. 883/04 om koordinering af de sociale sikringsordninger og den dertil knyttede forordning (EF) nr. 987/09 om de nærmere regler til gennemførelse af forordning 883/04, aftalen om det Europæiske Økonomiske Samarbejde (EØS-aftalen), Nordisk Konvention om Social Sikring og aftalen mellem De Europæiske Fællesskaber, dets medlemsstater og Schweiz om fri bevægelighed for personer, samt bilaterale sikringsaftaler.

§ 6.§-link ↗

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. april 2012 og har virkning for vaccinationer foretaget inden udgangen af 2012.