§ 1§-link ↗
I bekendtgørelse nr. 874 af 7. juli 2010 om uddannelsesparathedsvurdering, uddannelsesplaner og procedurer ved valg af ungdomsuddannelse foretages følgende ændringer: 1. I § 10 indsættes efter stk. 2 som et nyt stykke: Stk. 3. En elev, der i sit højest prioriterede uddannelsesønske har en gymnasial uddannelse, skal i uddannelsesplanen anføre mindst to yderligere uddannelsesønsker. Dette kan dog fraviges i særlige tilfælde, hvis der ikke udbydes anden ønsket uddannelse inden for rimelig geografisk afstand fra elevens bopæl. Stk. 3 og 4 bliver herefter stk. 4 og 5.
§ 2§-link ↗
Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. marts 2012.