§ 1. · Anvendelsesområde§-link ↗
Import af foderprodukter, der er opført i bilag I til afgørelse nr. 2011/884/EU om beredskabsforanstaltninger vedrørende ikke tilladt genetisk modificeret ris i risprodukter med oprindelse i Kina og om ophævelse af beslutning 2008/289/EF, og som har oprindelse i eller er afsendt fra Kina, skal opfylde kravene i Kommissionens gennemførelsesafgørelse nr. 2011/884/EU.
§ 2. · Forhåndsanmeldelse§-link ↗
Enhver import af de i § 1 omtalte foderprodukter skal anmeldes til Fødevarestyrelsen inden ankomsten til Danmark. Anmeldelsen skal ske senest den sidste arbejdsdag (mandag til fredag) forud for indførslen, dog senest 24 timer før forventet ankomsttidspunkt.
§ 3. · Kontrol§-link ↗
Fødevarestyrelsen foretager kontrol og håndhævelse i overensstemmelse med bestemmelserne i afgørelse nr. 2011/884/EU af de i § 1 omhandlede foderprodukter.
§ 4. · Opdeling af partier§-link ↗
Partier må ikke opdeles, før alle offentlige kontroller er udført af de kompetente myndigheder.
Stk. 2. I tilfælde af efterfølgende opdeling efter offentlig kontrol skal en attesteret kopi af sundhedscertifikatet og analyserapporten ledsage de enkelte dele af den opdelte sending til og med en gros-leddet.
§ 5. · Straffebestemmelser§-link ↗
Med bøde straffes den, der overtræder § 1, § 2, eller § 4.
Stk. 2. Der kan pålægges selskaber mv. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.
§ 6. · Straffebestemmelser§-link ↗
Medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning straffes med bøde den, der overtræder følgende bestemmelser i afgørelse nr. 2011/884/EU 1) artikel 3, 2) artikel 4, eller 3) artikel 7.
§ 7. · Ikrafttræden§-link ↗
Bekendtgørelsen træder i kraft den 14. januar 2012.
Stk. 2. Samtidig ophæves bekendtgørelse nr. 618 af 9. juni 2010 om særlige restriktioner for import af foder med indhold af ”Bt 63”-ris.