Bekendtgørelse nr. 1215 · 2011

Historisk

Bekendtgørelse om forhåndsanmeldelse m.v. af foder med oprindelse i eller afsendt fra Japan efter ulykken på atomkraftværket i Fukushima

Bekendtgørelse om forhåndsanmeldelse m.v. af foder med oprindelse i eller afsendt fra Japan efter ulykken på atomkraftværket i Fukushima

Dokumentdato: 15. dec. 2011Kildeversion observeret: 27. sep. 2026Kilde kontrolleret: 27. sep. 2026
Arkiveret observation. Du læser en kildeversion fra 27. sep. 2026. Dette er ikke et opslag i retstilstanden på den dato. Se senest hentede version →
Observerede kildeversioner (1)

Hentetidspunkter, ikke ikrafttrædelsesdatoer. Historikken starter ved vores første import.

Kildedokument på Retsinformation ↗ · Betingelser og datakilder

§ 1. · Forhåndsanmeldelse§-link ↗

Foderstofvirksomheder, der importerer foder omfattet af Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 961/2011 af 27. september 2011 om særlige importbetingelser for foder og fødevarer, der har oprindelse i eller er afsendt fra Japan efter ulykken på atomkraftværket i Fukushima, og om ophævelse af forordning (EU) nr. 297/2011 (herefter forordningen), skal anmelde enhver af disse importer til Fødevarestyrelsen.

§ 2. · Kontrol§-link ↗

Fødevarestyrelsen fører kontrol med, at foderstofvirksomheder foretager anmeldelse som fastsat i § 1.

Stk. 2. Fødevarestyrelsen kontrollerer, at erklæringer og resultater af fysisk kontrol er i overensstemmelse med kravene i forordningen, inden produkterne overgår til fri omsætning.

Stk. 3. Omkostninger forbundet med kontrol afholdes af virksomheden.

Stk. 4. Fødevarestyrelsens tidsforbrug betales efter bekendtgørelse om betaling for kontrol af foder og foderstofvirksomheder.

§ 3. · Kontrol§-link ↗

Fødevarestyrelsen kan efter § 2, stk. 4, i lov om foderstoffer meddele de påbud og forbud, der anses for nødvendige for at sikre overholdelsen af forordningen.

Stk. 2. Udgifterne til opfyldelse af påbud og forbud efter stk. 1 påhviler den, som foranstaltningerne er rettet imod, jf. § 2, stk. 5, i lov om foderstoffer.

§ 4. · Straffebestemmelser§-link ↗

Med bøde straffes den, der 1) overtræder § 1, 2) overtræder et forbud meddelt efter § 3, stk. 1, eller 3) undlader at efterkomme et påbud meddelt efter § 3, stk. 1.

Stk. 2. Der kan pålægges selskaber mv. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.

§ 5. · Straffebestemmelser§-link ↗

Medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning straffes med bøde den, der overtræder følgende bestemmelser i forordningen: 1) artikel 2, stk. 2-5, 2) artikel 3, 3) artikel 4, 4) artikel 7.

§ 6. · Ikrafttræden§-link ↗

Bekendtgørelsen træder i kraft den 18. december 2011.

Stk. 2. Samtidig ophæves bekendtgørelse nr. 283 af 5. april 2011 om forhåndsanmeldelse m.v. af foder med oprindelse i eller afsendt fra Japan efter ulykken på atomkraftværket i Fukushima.