Ændringsbekendtgørelse nr. 1032 · 2011

Gældende

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om teknisk forskrift om et trafikovervågnings- og trafikinformationssystem i danske farvande og havne

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om teknisk forskrift om et trafikovervågnings- og trafikinformationssystem i danske farvande og havne

Dokumentdato: 8. nov. 2011Kildeversion observeret: 27. sep. 2026Kilde kontrolleret: 27. sep. 2026
Arkiveret observation. Du læser en kildeversion fra 27. sep. 2026. Dette er ikke et opslag i retstilstanden på den dato. Se senest hentede version →
Observerede kildeversioner (1)

Hentetidspunkter, ikke ikrafttrædelsesdatoer. Historikken starter ved vores første import.

Kildedokument på Retsinformation ↗ · Betingelser og datakilder

§ 1§-link ↗

I bekendtgørelse nr. 1021 af 26. august 2010 om teknisk forskrift om et trafikovervågnings- og trafikinformationssystem i danske farvande og havne foretages følgende ændringer: 1. § 2, stk. 2, affattes således: Stk. 2. Medmindre andet angives, finder bekendtgørelsen ikke anvendelse på: 1) Krigsskibe, sømilitære hjælpeskibe og andre skibe, som ejes eller drives af en medlemsstat, og som kun anvendes i offentlig og ikke-kommerciel tjeneste, 2) fiskefartøjer, traditionelle skibe og fritidsfartøjer med en længde på mindre end 45 m, og 3) bunkers på skibe med en bruttotonnage under 1000 og storesrum og udstyr til brug om bord på skibe. 2. I § 16 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke: Stk. 2. Hvis et skib bugseres i henhold til en bugserings- eller redningsaftale, kan de foranstaltninger, der træffes efter stk. 1, nr. 1 og 4, ligeledes omfatte det involverede hjælpe- eller redningsmandskab og de involverede bugserbåde. Stk. 2-6 bliver herefter stk. 3-7. 3. Efter § 16 indsættes: Behandling af oplysninger § 16 a. Oplysninger, som danske myndigheder modtager fra udenlandske myndigheder i medfør af direktiv 2002/59/EF som ændret ved direktiv 2009/17/EF, samt oplysninger, som danske myndigheder modtager i henhold til denne bekendtgørelse, skal, med de begrænsninger som følger af EU-retten og dansk rets almindelige bestemmelser, herunder lov om offentlighed i forvaltningen, behandles fortroligt. Stk. 2. Oplysninger modtaget efter stk. 1 må ikke anvendes i strid med direktiv 2002/59/EF som ændret ved direktiv 2009/17/EF. 4. Overskriften til § 17 affattes således: Straf og ikrafttræden m.v.

§ 2§-link ↗

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. december 2011