Bekendtgørelse nr. 923 · 2011

Historisk

Bekendtgørelse om obligatorisk digital indberetning af selvangivelsen for selvstændigt erhvervsdrivende

Bekendtgørelse om obligatorisk digital indberetning af selvangivelsen for selvstændigt erhvervsdrivende

Dokumentdato: 24. aug. 2011Kildeversion observeret: 27. sep. 2026Kilde kontrolleret: 27. sep. 2026
Arkiveret observation. Du læser en kildeversion fra 27. sep. 2026. Dette er ikke et opslag i retstilstanden på den dato. Se senest hentede version →
Observerede kildeversioner (1)

Hentetidspunkter, ikke ikrafttrædelsesdatoer. Historikken starter ved vores første import.

Kildedokument på Retsinformation ↗ · Betingelser og datakilder

§ 1.§-link ↗

Selvangivelsespligtige efter skattekontrollovens § 1, der er registreret for moms eller lønsumsafgift, skal selvangive og indberette oplysninger om genanbringelse af fortjeneste ved salg af fast ejendom efter reglerne i ejendomsavancebeskatningsloven digitalt ved brug af de digitale kanaler, som Skatteministeriet anviser.

§ 2.§-link ↗

Pligten til at indgive selvangivelsen digitalt omfatter ikke: 1) Selvangivelsespligtige, der er eller i løbet af indkomståret har været begrænset skattepligtige efter kildeskatteloven. 2) Selvangivelsespligtige, der ved indkomstopgørelsen skal medregne gevinst og tab af fordringer efter reglerne om næring i kursgevinstloven. 3) Selvangivelsespligtige, der efter skattekontrolloven har pligt til at indsende skatteregnskab sammen med selvangivelsen. 4) Selvangivelsespligtige, der har omdannet virksomheden til selskab efter reglerne i virksomhedsomdannelsesloven og indsender de selskabsretlige dokumenter sammen med selvangivelsen. 5) Selvangivelsespligtige, der overdrager virksomhed efter kildeskattelovens regler om skattemæssig succession. 6) Selvangivelsespligtige, der har modtaget erstatnings- eller forsikringssum og efter ejendomsavancebeskatningsloven skal indsende meddelelse om genopførelse af fast ejendom sammen med indkomstårets selvangivelse. 7) Selvangivelsespligtige, der indtræder eller udtræder af skattepligten i løbet af indkomståret efter kildeskattelovens § 1, eller skattepligtige der flytter skattemæssigt hjemsted til udlandet i løbet af indkomståret efter kildeskattelovens § 1.

§ 3.§-link ↗

For indkomstårene 2011 og 2012 finder skattekontrollovens § 5 ikke anvendelse selvom selvangivelsen indgives på anden måde end anvist af Skatteministeriet efter § 1.

§ 4.§-link ↗

Bekendtgørelsen træder i kraft 1. september 2011 og har virkning for indkomstår, der udløber den 31. december 2011 eller senere.

Stk. 2. For dødsboer har pligten i § 1 dog først virkning fra indkomståret 2012 og senere indkomstår.