Ændringsbekendtgørelse nr. 438 · 2011

Historisk

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om regulering af fiskeriet i 2011 og visse vilkår for fiskeriet i følgende år

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om regulering af fiskeriet i 2011 og visse vilkår for fiskeriet i følgende år

Dokumentdato: 12. maj 2011Kildeversion observeret: 30. okt. 2026Kilde kontrolleret: 30. okt. 2026
Arkiveret observation. Du læser en kildeversion fra 30. okt. 2026. Dette er ikke et opslag i retstilstanden på den dato. Se senest hentede version →
Observerede kildeversioner (2)

Hentetidspunkter, ikke ikrafttrædelsesdatoer. Historikken starter ved vores første import.

Kildedokument på Retsinformation ↗ · Betingelser og datakilder

§ 1§-link ↗

I bekendtgørelse nr. 1443 af 15. december 2010 om regulering af fiskeriet i 2011 og visse vilkår for fiskeriet i følgende år, som ændret ved bekendtgørelse nr. 67 af 27. januar 2011, foretages følgende ændringer: 1. § 35 affattes således: § 35. Det er ikke tilladt at fiske med not i Kattegat, Østersøen og Bælterne. Stk. 2. Ved fiskeri med trawl og/eller andet slæbende redskab i Kattegat, som skal foregå med maskestørrelser på 90 mm og derover, skal redskabet for fartøjer med en længde overalt på 10 meter og derover være påmonteret en selektiv fangstpose af en af de 3 typer, der er beskrevet i bilag 13a. Stk. 3. Indtil 1. juli 2011 og fra 1. oktober til 31. december kan i stedet for de fangstposer, der er beskrevet i stk. 2, jf. bilag 13a anvendes det sorteringspanel, der er beskrevet i bilag 13. 2. Efter § 125 indsættes som kapitel 14 a: Kapitel 14 a Havgalt i EU-farvande og internationale farvande i VI, VII og VIII § 125 a. Kun fartøjer, hvis ejere har en tilladelse udstedt i henhold til § 15, må fiske, medbringe og lande havgalt. § 125 b. For fartøjer, som i perioden 2008-2010 har landet havgalt, tildeles individuelle overdragelige kvoteandele af havgalt. Stk. 2. Kvoteandelene tildeles til det enkelte fartøj identificeret ved EU-identifikationsnummeret. Hvis et fartøj, der opfylder betingelserne i stk. 1, er udgået som registreret fiskerfartøj af Fiskeridirektoratets fartøjsregister på tidspunktet for denne bekendtgørelses ikrafttræden, kan kvoteandelene tildeles de personer eller selskaber, der ejede fartøjet på det tidspunkt, hvor fartøjet udgik af fiskeriet. Tildelte kvoter skal inden 18 måneder overføres til et eller flere andre fartøjer. § 125 c. Tildeling af kvoteandele sker forholdsmæssigt på grundlag af det enkelte fartøjs samlede landinger af havgalt i perioden 2008-2010, dog således at den første landing af havgalt i 2008 fra et dansk indregistreret fartøj indgår i beregningsgrundlaget med tredobbelt vægt for det pågældende fartøj. § 125 d. Ansøgning om tildeling af IOK-andele for havgalt skal være Fiskeridirektoratet i hænde senest den 10. juni 2011. § 125 e. Efter tildeling af IOK-andele kan Fiskeridirektoratet tildele årsmængder indenfor den samlede kvote, der står til rådighed for danske fartøjer. Stk. 2. Indtil eventuelle klager over tildelte IOK-andele er afsluttet, reserveres en mængde af den samlede danske rådighedsmængde af havgalt i 2011. I 2011 og kommende år afsættes der forud for beregning af årsmængder op til 5 % af den danske kvote af havgalt til reserve. Reserverne kan anvendes til de formål, der er angivet i § 53. 3. Efter bilag 13 indsættes bilag 13 a affattet som bilag 1 til denne bekendtgørelse.

§ 2§-link ↗

Bekendtgørelsen træder i kraft den 14. maj 2011.