§ 1§-link ↗
I bekendtgørelse nr. 607 af 4. juni 2010 om uddannelserne i den erhvervsfaglige fællesindgang strøm, styring og it foretages følgende ændringer: 1. § 2, stk. 1, affattes således: Følgende erhvervsuddannelser er henført til denne indgang: 1) Automatik- og procesuddannelsen, jf. bilag 1. 2) Data- og kommunikationsuddannelsen, jf. bilag 2. 3) Elektriker, jf. bilag 3. 4) Elektronik- og svagstrømsuddannelsen, jf. bilag 4. 5) Elektronikoperatør, jf. bilag 5. 6) Forsyningsoperatør, jf. bilag 6. 7) Frontline pc-supporter, jf. bilag 7. 8) Frontline radio-tv-supporter, jf. bilag 8. 9) Teater-, udstillings- og eventtekniker, jf. bilag 9. 2. I § 2, stk. 2 og 3, ændres: »8« til: »9«. 3. I bilag 3 affattes afsnit 6. således: 6. Bedømmelse og beviser mv. 6.1. Som del af den sidste skoleperiode i uddannelsen afholder skolen i samråd med det faglige udvalg en afsluttende prøve. Prøven udgør en svendeprøve. Reglerne i bekendtgørelse om prøver og eksamen i erhvervsrettede uddannelser finder anvendelse. 6.1.1. Den afsluttende prøve består af en skriftlig og en mundtlig prøve. Indholdet af prøven tilrettelægges af skolen i samråd med det faglige udvalg. De hjælpemidler, der er anvendt i undervisningen, må benyttes. 6.1.2. Den skriftlige prøve løses inden for en varighed af to klokketimer. 6.1.3. Den mundtlige prøve varer højst 20 minutter. Prøven tager udgangspunkt i dels uddannelsens indhold og dels i et praktisk projekt, der udarbejdes inden for højst 60 timer i den sidste skoleperiode i uddannelsen. 6.1.4. Eksaminator og censorer afgiver en samlet karakter for den skriftlige prøve og en samlet karakter for den mundtlige prøve. 6.1.5. Hvis eksaminator og de to censorer ikke er enige om en fælles bedømmelse, giver de hver en karakter. Karakteren for prøven er gennemsnittet af karaktererne afrundet til nærmeste karakter i skalaen. Hvis gennemsnittet ligger midt i mellem to karakterer rundes dér op. Der kan ikke oprundes til bedømmelsen ”Bestået”. Censorerne deltager kun under prøvernes bedømmelse. 6.2. For at der kan udstedes skolebevis, skal eleven have opnået beståkarakter i hvert enkelt områdefag og specialefag i hovedforløbet. Eventuelle fag, hvor der ikke gives karakter, skal være gennemført efter reglerne for faget. 6.3. For elever, der afslutter uddannelsen, skal svendeprøven være bestået. For at bestå svendeprøven kræves, at eleven har bestået både den skriftlige og den mundtlige prøve. 6.4. Ved uddannelsens afslutning udsteder det faglige udvalg et uddannelsesbevis (svendebrev) til eleven som dokumentation for, at eleven har opnået kompetence inden for uddannelsen. 6.5. På uddannelsesbeviset (svendebrevet) påføres resultatet af den afsluttende prøve. Den samlede karakter for prøven fremkommer som et gennemsnit af karakteren for den skriftlige og for den mundtlige prøve. 6.6. Prøvekarakteren fremgår af svendebrevet. Det faglige udvalg kan for veludført svendeprøve påtegne svendebrevet med ”Veludført/Særdeles veludført”. 4. Bilag 5 affattes som bilag 1 til denne bekendtgørelse. Bilag 5-8 bliver herefter bilag 6-9.
§ 2§-link ↗
Bekendtgørelsen træder i kraft den 15. juli 2011.