§ 1§-link ↗
I bekendtgørelse nr. 808 af 25. september 2003 om begrænsning af visse luftforurenende emissioner fra store fyringsanlæg foretages følgende ændringer: 1. Indledningen affattes således: I medfør af § 7, stk. 1, nr. 1, 2 og 8, § 7 a, § 13, § 35, § 83, stk. 1 og § 110, stk. 3 og 4, i lov om miljøbeskyttelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 879 af 26. juni 2010, fastsættes: 2. I § 1, stk. 2, udgår »og bekendtgørelse om begrænsning af udledning af svovldioxid og kvælstofoxider fra kraftværker«. 3. § 4, stk. 8, affattes således: Stk. 8. Hvor kommunalbestyrelsen er godkendelsesmyndighed, underretter den straks Miljøstyrelsen om de i stk. 1 og 6 nævnte tilfælde. 4. § 5, stk. 3, affattes således: Stk. 3. Hvor kommunalbestyrelsen er tilsynsmyndighed, underretter den straks Miljøstyrelsen om de i stk. 1 og 2 nævnte tilfælde. 5. § 8 affattes således: § 8. Hvor kommunalbestyrelsen er tilsynsmyndighed, videresender den straks de i § 4, stk. 2, samt bilag 6, afsnit C, nævnte oplysninger til Miljøstyrelsen.
§ 2§-link ↗
Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2011.