§ 1§-link ↗
I bekendtgørelse nr. 767 af 25. juni 2010 om statens voksenuddannelsesstøtte (SVU-bekendtgørelsen) foretages følgende ændringer: 1. I indledningen indsættes efter »lov nr. 727 af 25. juni 2010«: »og lov nr. 1566 af 21. december 2010«. 2. § 10, stk. 5, affattes således: Stk. 5. Ved ansøgning om SVU til forberedende voksenundervisning, ordblindeundervisning for voksne, specialundervisning for voksne eller danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl., jf. § 11, stk. 1, nr. 1, 2, 5 og 6, ses der bort fra betingelsen i lovens § 3, stk. 1 og 2 om, at den uddannelsessøgende skal være kortuddannet. 3. § 10, stk. 6, ophæves. 4. § 16, stk. 2, ophæves. Stk. 3 og 4 bliver herefter stk. 2 og 3. 5. I § 16, stk. 3, der bliver § 16, stk. 2, ændres »de perioder, der er nævnt i stk. 1 og 2,« til: »perioden med støtte efter stk. 1«. 6. I § 22, stk. 1, indsættes efter »svarende til«: »80 procent af«, og », jf. dog stk. 2« udgår. 7. I § 22, stk. 2, ændres »90 procent« til: »80 procent«.
§ 2§-link ↗
Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2011 og finder anvendelse på ansøgninger, der modtages den 1. januar 2011 eller senere, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. Bestemmelserne i § 22, stk. 1 og 2, som ændret ved denne bekendtgørelses § 1, nr. 6 og 7, har virkning for uddannelsesforløb med SVU, der påbegyndes den 4. april 2011 eller senere.