§ 1§-link ↗
I bekendtgørelse nr. 369 af 26. maj 2003 om sikker elektronisk og telefonisk kommunikation m.v. i arbejdsløshedsforsikringen, som ændret ved bekendtgørelse nr. 894 af 24. august 2006 og bekendtgørelse nr. 356 af 26. marts 2010, foretages følgende ændringer: 1) Fra den 7. oktober 2010 har Beskæftigelsesministeriet fået ny organisering, der betyder, at ansvaret for reglerne om elektronisk og telefonisk kommunikation m.v. i arbejdsløshedsforsikringen er placeret i Pensionsstyrelsen. 1. Indledningen affattes således: I medfør af § 79, stk. 3, § 91, stk. 8, og § 100 b i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 574 af 27. maj 2010, fastsættes efter bemyndigelse og efter forhandling med Beskæftigelsesrådet: 2. § 1 affattes således: § 1. Kapitel 1 vedrører elektronisk udveksling af dokumentation mellem: 1) Pensionsstyrelsen og a-kasserne. 2) Arbejdsskadestyrelsen og a-kasserne. 3) A-kasserne indbyrdes. 3. § 2, stk. 2, affattes således: Stk. 2. A-kasserne skal udveksle alle dokumenter og afgørelser med Pensionsstyrelsen eller Arbejdsskadestyrelsen over den sikre internetforbindelse. 4. I § 4, stk. 2, og § 10, stk. 1, ændres »Arbejdsdirektoratet« til: »Pensionsstyrelsen«. 5. I § 6, stk. 1, ændres »Direktoratet« til: »Pensionsstyrelsen«. 6. § 6, stk. 2, ophæves. Stk. 3 og 4 bliver herefter stk. 2 og 3. 7. I § 7, stk. 1, og § 8, stk. 1, ændres »direktoratet« til: »Pensionsstyrelsen«. 8. § 13, stk. 2, affattes således: Stk. 2. Opbevaring af dokumentation om ret til efterløn sker efter reglerne i bekendtgørelse om dokumentation for anciennitet i en a-kasse.
§ 2§-link ↗
Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2011.