§ 1§-link ↗
I bekendtgørelse nr. 436 af 16. maj 2006 om ikrafttræden af EF-direktiv om måleinstrumenter (MID) og om udpegning af notificerede organer, som ændret ved bekendtgørelse nr. 339 af 29. marts 2010 foretages følgende ændringer: 1. I bilag 1 bilag MI-001 i afsnittet SÆRLIGE KRAV indsættes efter punkt 6 som punkt 6a : 6a. Måleren må ikke udnytte den maksimalt tilladelige fejl eller systematisk favorisere en bestemt part. 2. I bilag 1 bilag MI-002 i DEL I – SÆRLIGE KRAV – GASMÅLERE, punkt 2.1 ændres »Når fejlene mellem Q t og Q maks alle har samme fortegn, må de ikke være over 1 % for klasse 1,5 og 0,5 % for klasse 1,0« til: »Gasmåleren må ikke udnytte de maksimalt tilladelige fejl eller systematisk favorisere en bestemt part«. 3. I bilag 1 bilag MI-002 i DEL II – SÆRLIGE KRAV – VOLUMENKONVERTERINGSENHEDER, punkt 8 efter » Bemærkning : Der tages ikke hensyn til gasmålerens fejl.« indsættes som nyt afsnit: Volumenkonverteringsenheden må ikke udnytte de maksimalt tilladelige fejl eller systematisk favorisere en bestemt part. 4. I bilag 1 bilag MI-003 i afsnittet SÆRLIGE KRAV, punkt 3 efter »Når måleren arbejder med forskellige strømbelastninger, må procentfejlene ikke overskride grænserne i tabel 2. « indsættes som nyt afsnit: Måleren må ikke udnytte de maksimalt tilladelige fejl eller systematisk favorisere en bestemt part. 5. I bilag 1 bilag MI-004 i afsnittet SÆRLIGE KRAV, punkt 3 efter » - For klasse 3: E = E f + E t + E c (E f , E t , E c i henhold til punkt 7.1-7.3).« indsættes som nyt afsnit: Den komplette varmeenergimåler må ikke udnytte de maksimalt tilladelige fejl eller systematisk favorisere en bestemt part. 6. I bilag 1 bilag MI-005 i afsnittet SÆRLIGE KRAV, punkt 2 indsættes efter punkt 2.7 som punkt 2.8 : 2.8. Målesystemet må ikke udnytte de maksimalt tilladelige fejl eller systematisk favorisere en bestemt part.
§ 2§-link ↗
Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. juni 2011.