Bekendtgørelse nr. 1267 · 2010

Historisk

Bekendtgørelse om regional pulje til jobrettet opkvalificering til bekæmpelse af langtidsledighed

Bekendtgørelse om regional pulje til jobrettet opkvalificering til bekæmpelse af langtidsledighed

Dokumentdato: 18. nov. 2010Kildeversion observeret: 27. sep. 2026Kilde kontrolleret: 27. sep. 2026
Arkiveret observation. Du læser en kildeversion fra 27. sep. 2026. Dette er ikke et opslag i retstilstanden på den dato. Se senest hentede version →
Observerede kildeversioner (1)

Hentetidspunkter, ikke ikrafttrædelsesdatoer. Historikken starter ved vores første import.

Kildedokument på Retsinformation ↗ · Betingelser og datakilder

§ 1. · Anvendelse og målgruppe§-link ↗

Som led i udmøntningen af aftalen ”Stærkere ud af krisen – Bekæmpelse af langtidsledighed” kan beskæftigelsesregionerne anvende den regionale pulje til jobrettet opkvalificering til bekæmpelse af langtidsledighed.

Stk. 2. Sigtet med puljen er at styrke den jobrettede opkvalificering til bekæmpelse af langtidsledighed.

§ 2. · Anvendelse og målgruppe§-link ↗

Målgruppen for indsatsen er langtidsledige eller dagpenge-, kontanthjælps- og starthjælpsmodtagere, som beskæftigelsesregionerne vurderer, er i særlig risiko for langtidsledighed.

Stk. 2. Indsatsen skal være målrettet områder med gode jobmuligheder.

§ 3. · Fordeling af bevilling§-link ↗

Bevillingen administreres af Arbejdsmarkedsstyrelsen og beskæftigelsesregionerne.

Stk. 2. Bevillingen fordeles til de fire beskæftigelsesregioner på baggrund af regionernes relative andel af dagpenge-, kontanthjælps- og starthjælpsmodtagere, der har modtaget offentlig forsørgelse i over 12 sammenhængende måneder.

Stk. 3. Arbejdsmarkedsstyrelsen udmelder hvert år efter vedtagelsen af det kommende års finanslov det beløb, som tilkommer den enkelte beskæftigelsesregion for dette bevillingsår.

§ 4. · Beskæftigelsesregionernes prioritering af indsatsen§-link ↗

Til at understøtte puljens sigte, jf. § 1, stk. 2, kan beskæftigelsesregionerne anvende puljen 1) til at yde tilskud til kommuner og 2) til køb af varer og tjenesteydelser.

Stk. 2. Det regionale beskæftigelsesråd inddrages i udmøntningen af puljen.

§ 5. · Kommunernes bogføring, opgørelse, regnskab og revision af tilskud§-link ↗

Beskæftigelsesregionerne kan i henhold til § 4, stk. 1, nr. 1, og stk. 2, yde tilskud til en indsats, der understøtter puljens sigte i kommunerne.

Stk. 2. Ved afgivelse af tilskud udmelder beskæftigelsesregionen en maksimal tilskudsramme, som kommunen kan gennemføre en indsats indenfor i regnskabsåret.

§ 6. · Kommunernes bogføring, opgørelse, regnskab og revision af tilskud§-link ↗

Kommuner, der modtager tilskud, jf. § 4, stk. 1, nr. 1, skal foretage en fuldstændig og løbende bogføring i kommunens regnskab af samtlige udgifter og indtægter, der afholdes eller modtages i henhold til denne bekendtgørelse.

Stk. 2. Kommunerne skal kontere tilskud som en indtægt, der hvor kommunen afholder udgifterne i det kommunale budget- og regnskabssystem.

Stk. 3. Konteringen af indtægter og udgifter skal i øvrigt følge de regler, som Indenrigs- og Sundhedsministeriet fastsætter i det kommunale budget- og regnskabssystem.

Stk. 4. I det omfang tilskuddet ikke er anvendt fuldt ud i bevillingsperioden, kan det uforbrugte tilskud overføres til det efterfølgende år.

§ 7. · Kommunernes bogføring, opgørelse, regnskab og revision af tilskud§-link ↗

Kommuner, der modtager tilskud, jf. § 5, skal udarbejde et særskilt regnskab over deres udgifter til indsatsen i regnskabsåret.

Stk. 2. Kommunen skal senest i forbindelse med den frist for endelige restafregning, som gælder for statsrefusion, indsende det revisionspåtegnede regnskab til beskæftigelsesregionen.

Stk. 3. På baggrund af en godkendelse af det endelige regnskab anviser beskæftigelsesregionen det endelige tilskud til kommunens OBS-konto.

§ 8. · Revisionens udførelse§-link ↗

Revision af tilskud efter denne bekendtgørelse skal ske i overensstemmelse med de regler, der er fastsat i bekendtgørelse om statsrefusion og tilskud, samt regnskabsaflæggelse og revision på Socialministeriets, Beskæftigelsesministeriets og Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integrations ressortområder.

§ 9. · Ikrafttræden§-link ↗

Bekendtgørelsen træder i kraft den 22. november 2010 og har virkning fra den 1. august 2010.