Bekendtgørelse nr. 1239 · 2010

Historisk

Bekendtgørelse om elektronisk kommunikation for universiteterne

Bekendtgørelse om elektronisk kommunikation for universiteterne

Dokumentdato: 4. nov. 2010Kildeversion observeret: 27. sep. 2026Kilde kontrolleret: 27. sep. 2026
Arkiveret observation. Du læser en kildeversion fra 27. sep. 2026. Dette er ikke et opslag i retstilstanden på den dato. Se senest hentede version →
Observerede kildeversioner (1)

Hentetidspunkter, ikke ikrafttrædelsesdatoer. Historikken starter ved vores første import.

Kildedokument på Retsinformation ↗ · Betingelser og datakilder

§ 1.§-link ↗

Bekendtgørelsen omfatter elektronisk kommunikation mellem universiteter og indskrevne studerende, herunder ph.d.-studerende, og ansøgere til universitetets uddannelser.

Stk. 2. Bekendtgørelsen finder anvendelse for uddannelser og undervisningsforløb på Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udviklings område.

§ 2.§-link ↗

Et universitet kan beslutte, at al kommunikation mellem universitetet og studerende og mellem universitetet og ansøgere til universitetets uddannelser helt eller delvist for den enkelte uddannelse skal foregå elektronisk (pligtmæssig elektronisk kommunikation).

Stk. 2. Beslutning om pligtmæssig elektronisk kommunikation mellem universitetet og indskrevne studerende, herunder ph.d.-studerende, træffes efter høring af det relevante studienævn og meddeles den enkelte studerende mindst 4 uger, inden beslutningen får virkning.

§ 3.§-link ↗

Ved indførelse af pligtmæssig elektronisk kommunikation efter § 2 skal universitetet tilbyde de studerende adgang til nødvendigt it-udstyr på de dele af universitetets område, der er omfattet heraf. Udstyret og tilknyttede softwaresystemer skal i fornødent omfang kunne benyttes af personer med handicap, og universitetet skal sikre, at kommunikationen ikke kommer til uvedkommendes kendskab, og at oplysninger heri ikke hændeligt eller ulovligt tilintetgøres, fortabes eller forringes.

§ 4.§-link ↗

Bekendtgørelsen træder i kraft den 15. november 2010.