§ 1§-link ↗
I bekendtgørelse nr. 725 af 3. juli 2008 om interoperabilitet mellem elektroniske bompengesystemer i Fællesskabet, foretages følgende ændringer: 1. Efter § 2 indsættes: § 2 a. Vejdirektoratet er forligsorgan ved tvister mellem operatører og udbydere af elektroniske bompengesystemer. § 2 b. Operatører og udbydere af elektroniske bompengesystemer kan anmode Vejdirektoratet om at mægle i en tvist, der er opstået i deres kontraktforhold eller -forhandlinger. Stk. 2. Vejdirektoratet skal inden en måned efter modtagelse af en anmodning om mægling erklære, om det er kommet i besiddelse af alle nødvendige dokumenter med henblik på mæglingen. Stk. 3. Vejdirektoratet skal afgive udtalelse om en tvist senest seks måneder efter modtagelse af anmodningen om mægling. Stk. 4. Vejdirektoratet kan anmode om at modtage relevante oplysninger hos operatører, udbydere af elektroniske bompengesystemer og tredjeparter, der medvirker aktivt ved levering af den europæiske elektroniske bompengetjeneste i Danmark. Stk. 5. Vejdirektoratet skal som forligsorgan udveksle information om sit arbejde, retningslinjer og praksis med andre nationale forligsorganer. § 2 c. Vejdirektoratet er registeransvarlig myndighed for Dansk Kørselsafgiftssystem Register, jf. artikel 19, stk. 5 i Kommissionens beslutning 2009/750/EF af 6. oktober 2009 om definitionen af den europæiske elektroniske bompengetjeneste (EETS) og de tilhørende tekniske løsninger. Stk. 2. Oplysningerne er tilgængelige for offentligheden på www.vd.dk/EETS. Stk. 3. Beslutningen er optaget som bilag 2. 2. Bilag 2 affattes som bilag 1 til denne bekendtgørelse.
§ 2§-link ↗
Bekendtgørelsen træder i kraft den 29. oktober 2010.